Top 3 træstammer i Ålleren

Top 3 træstammer i Aalborg Jeg har endnu en gang været på turne i Aalborg. Denne gang for at finde byens bedste træstamme. Det er ikke en let tjans, men nogle måtte jo spise sig igennem træstamme udvalget i Aalborg, for at komme frem til en top tre. Den nogen blev heldigvis mig og hvis der er noget jeg elsker her i verden, så er det træstammer. Og ærlig talt, så var jeg en smule overrasket over hvor ringe nogle af dem, som jeg udsatte mine smagsløg for var. Men heldigvis var der flere, hvor smagen sad lige i skabet! Udvælgelsesprocessen var da heller ikke let, men det endte ud i den stærk top tre, som uden tvivl er værd at smage på. Og nu skal jeg ikke trække pinen længere - jeg ved du glæder dig til afgørelsen. Vi starter bagvendt og arbejder os hen til den ubetingede bedste træstamme i Aalborg.

3. bedste træstamme i Ålleren

Bauns bageri, som ligger på Vestre Alle render med tredjepladsen. Nok er træstammen lille, men det er prisen i øvrigt også. Og så smager den hamrende godt. Top 3 træstammer i Aalborg

2. bedste træstamme i Ålleren

Og andenpladsen går til Othello bageren i Christiangade for deres træstamme, som uden tvivl var virkelig lækker. Også selvom marcipanen ikke nåede hele vejen rundt i bunden.

Den bedste træstamme i Ålleren

Dadadadam. Så er vi kommet til Aalborgs bedste træstamme og der er simpelthen ingen tvivl i mit træstamme-glade-hjerte, når jeg siger at Pennylane render med sejren. Deres træstamme oser af kvalitet og har et lækkert tykt lag marcipan og chokolade. Er du træstamme-elsker, så er den et must-try. Du får i øvrigt et glimt af den på allerførste billede i dette indlæg. Heldigvis kan du også lige smutte omkring og hente en to go, hvis du foretrækker at spise den hjemme i sofaen eller lige har tid til at stikke hovedet ind i frokostpausen! Hvilken træstamme er din absolutte favorit i Aalborg? Top 3 træstammer i Aalborg