Kom hjem nu!!

I morgen var surrealistisk. Klokken er 10 Thailandsk tid og vi har allerede været oppe i timevis og søvn er det ikke blevet til meget af. I nat så vi udenrigsministeren opfordre alle danskere til at komme hjem nu. Det inkludere selvfølgelig os, som for ganske kort tid siden, tog hul på vores længe ventede ferie i Thailand. Det føles uvirkeligt at krisen kredser og panikken spredes i Danmark, når man sidder med udsigt til turkis hav, ungerne plasker  og griner i poolen og alt ånder ro, her, på den anden side af jorden. Men krisen banker på om vi vil det eller ej. Også selvom vi lukker øjnene. Flere og flere lande indføre restriktioner og det bliver kun sværere at bevæge sig rundt fra destination til destination! Så selvfølgelig tager vi det seriøst. Flybilletterne hjem er allerede booket, det blev de over morgenmaden, som vi nærmest ikke kunne klemme ned, og vi flyver mod nord i aften. Over to uger før tid. Også selvom det føles vildt mærkeligt, fordi vi føler os trygge hvor vi er. Men selvfølgelig tænker vi også skridtet videre. Hvad hvis det pludselig ikke er en mulighed, at komme hjem i månedsvis? Hvis vi bliver fanget så langt hjemmefra. Hvad hvis sundhedssystemet braser her?! Når lokummet brænder, så er det alligevel rarest at være hjemme på egen matrikel i trygge rammer og med et sygehusvæsen, som forhåbentlig, fungere bedre end her. Heldigvis bor vi på landet og en eventuel karantæne er intet problem. Beslutningen var, helt ærligt, tung, men den føles rigtig i maven, selvom jeg selvfølgelig bekymre mig en smule for overfyldte lufthavne. Men vi har håndsprit, masker og hænderne vaskes ofte. Mon ikke det hele går og vi føler et lettelsens suk, når vi engang i morgen rammer dansk jord. Og får løst transporten fra KBH til Aalborg.