Nu kender vi lillebrors fødselsdag

Det føles helt mærkeligt at skrive det, vi kender nu lillebrors fødselsdag. Selvfølgelig om alt går efter planen og jeg ikke går i fødsel tidligere eller noget akut, hos en anden, skubber vores tid. Helt skørt og enormt følelsesladet at tænke på, på en og samme gang. Jeg kan stadig ikke helt forstå at det er lige om hjørnet og at jeg allerede er i uge 32. Tiden er simpelthen bare fløjet forbi og maven vokset enormt hurtigt. Tænk sig lige om lidt er jeg mor til 4. Hvor heldig har man lov at være?! I går var jeg til en ekstra scanning, som tilbydes, når man, som os, har været i ISCI behandling. Hvorfor ved jeg egentligt ikke, men jeg griber gerne en mulighed for et ekstra kig ind i maven. Dog var han efterhånden blevet så stor, at det var svært at se hvad der er hvad på skærmen. Almindelig scanninger er mere spændene, når baby er lidt mindre. Hans vægt siger knap 2 kilo og så lagde han på tværs i maven med benene hængende nedad. Det overraskede mig nu ikk’. Det er hans yndlings stilling, ikke så meget min, for det føles meget trangt og giver altid plukveer, når han lægger der og strækker sig. Den lille bandit. Men han har altså stadig plads til at vende og sno sig derinde. Nå, men oveni kigget ind til lillebror, så fik vi jo, som nævnt, også datoen. Inden da skal jeg til forberedelssamtale, møde med anæstesilæge,  ha’ taget blodprøve og minsandten også en Corona test. Alt sammen totalt standard, men ikke noget jeg har prøvet tidligere. Det bliver mit første planlagte kejsersnit. Det giver både ro og er på en og samme tid skræmmende at tænke på. Jeg forestiller mig at jeg kommer til at være ret nervøs i dagene op til. Med hensyn til den præcise dato, så holder vi den tæt til kroppen. I hvert fald indtil videre. Måske ændre det sig, men jeg tror det faktisk ikke. Det føles enormt sårbart og privat og det håber jeg, at du forstår.
Læs også hvorfor jeg skal ha’ kejsersnit