Halloween boller

Halloween boller opskriftHalloween boller opskriftDen anden dag, da jeg åbnede for Pinterest så jeg græskarformede boller og skrev mig bag øret, at jeg ville prøve at lave en pladefuld med ungerne. På Pinterest så jeg flere udgaver. Blandt andet en hvor man binder snor om bollerne, for at sørge for at græskarformen bliver under bagning. Det har jeg altså ingenlunde tålmodighed til, så jeg nøjedes med at skære. Men resultatet bliver altså pænere med snor bundet om. Så tip hermed videregivet, hvis din tålmodighed er større end min ;) Jeg har brugt pastafarve i opskriften her, men det kan f.eks. erstattes med gurkemeje i selve bollen og f.eks. spinat til at farve toppen.

Opskrift på Halloween boller

16 Halloween boller 25 gram gær 4 dl lunken mælk 50 gram smeltet smør 2 æg 1 tsk salt 2 tsk rørsukker Orange & grønt pastafarve Cirka 12 dl hvedemel   Start med at røre gæren ud i det lunkne mælk. Pas på, at mælken ikke bliver for varm. Det kan nemlig taget livet af gæren. Tilsæt æg, salt, rørsukker og smør. Rør godt sammen og tilsæt orange pastafarve. Kom melet i lidt efter lidt indtil dejen har den rette konsistens og ælt den så godt igennem. Mangler der farve, så tilsæt mere pastafarve. Husk og brug handsker, hvis du ælter i hænderne. Jeg bruger altid min Ankarsrum, når jeg bager brød. Tag en klump fra og farv grøn. Det skal bruges til stilk. Lad dejen hæve en god times tid på køkkenbordet. Har du god tid, så brug mindre gær og lad dejen hæve længere. Mindre gær og længere hævetid gør altid noget godt for dit bagværk. Form nu 16 boller og lav 8 hak i hver med en dejskære eller en kniv. Tag en lille klump grøn dej og lav en græskarstilk og kom den på bollen. Halloween boller opskriftHalloween boller opskrift Lav efterhæve i cirka 20 minutter inden du bager i cirka 12 minutter ved 200 grader (alm ovn). Find også opskrift på // Mumie pølsehorn // Hjernekage // Græskarboller // Romspøgelser //