Amning - sådan lykkedes det efter to mislykkede forløb

Jeg vil hurtigt starte med at sige, at jeg selvfølgelig hverken er ekspert eller ammevejleder. Jeg er bare en ganske almindelig mor med to mislykkedes ammeforsøg i bagagen. Men måske er det netop derfor at du kan bruge mine erfaring? Jeg bliver nemlig ofte spurgt i min indbakke på Instagram om jeg ikke vil dele hvordan det er lykkedes. Og det vil jeg selvfølgelig gerne. For der er åbenbart også håb, for os, som har kæmpet en del i tidligere forløb. For hvordan kan noget, som har været så svært, pludselig være så let?! Kan du ikke bruge mit input til en flyvende fis, så er det helt ok. Så scroller du bare videre.
  • Det vigtigste for os var i starten ro. Den første uge efter Sylvesters fødsel havde vi ingen besøg og mig og ham lå nærmest hud mod hud konstant og lærte hinanden at kende. Vi satte simpelhen os selv først og det kan de fleste sagtens forstå, når man blot siger det som det er. Det var i øvrigt godt givet ud med alt den nærhed og nærvær uden forstyrrelser. Det satte skub i mælkeproduktionen og det føltes helt rigtigt i maven. Sylvester var da også en sulten lille gut. Siden har jeg også erfaret at stress påvirker min mælkeproduktion voldsomt, så derfor har vi også skåret drastisk ned på de ugentlige aktiviteter og det fungere rigtigt godt for os alle.
  • Men mine brystvorter blev tyndslidte og gjorde mildt sagt pisse ondt. Efter at ha’ set utallige ammevideoer og afprøvet diverse ammestillinger måtte jeg erkende, at det ligesom bare ikke fungerede. Det virkede til at Sylvester ikke blev mæt inden han gik kold og han døjede en del med luft i systemet, som tydeligvis gjorde ondt. Vi havde allerede på barselsgangen fået at vide, at tungebåndet muligvis var for stramt, så vi fik det tjekket. Og det endte med at både læbe- og tungebånd blev klippet. Det gjorde amningen totalt smertefri. Tiltrods for brystvorter, som var fyldt med sår gjorde det ikke længere ondt at amme. Og det gjorde altså også at Sylvester trivedes bedre og blev mæt før han faldt i søvn.
  • Inden fødslen havde jeg fyldt fryseren med aftensmad, som blot ku’ hives op og lunes. Det kom virkelig godt igen, da det gav langt mere overskud at slippe for at stå i køkkenet, men stadig få sund og nærende aftensmad i stedet for den lette løsning, som det nok ellers var blevet. I øvrigt er væske også enormt vigtigt. Jeg drikker virkelig meget vand i forhold til tidligere.
  • Jeg bærer Sylvester en del i bæresele og vi sover også tæt om natten. Samsovning fungere så godt her. Og jeg er sikker på at den nærhed også gør godt for mælkeproduktionen. Det er jo lidt en erstatning, for den hud mod hud vi havde kørende i starten, men som kan være svært at fortsætte med, når man også har lidt ældre børn, der skal tages hensyn til.
  • Jeg har i øvrigt lært at måden vi ammer på kaldes fri amning. Altså vi ammer, når Sylvester melder sig og ikke tilrettelagt efter et skema. På sygehuset snakkede de tre timers intervaller. Nogle gange har vi tre timer imellem amninger, andre gange ammer vi flere gange i timen. Nogle dage ammer vi nærmest dagen lang. Så længe bleerne er tunge og våde er jeg ikke bekymret for om det er for lidt eller for meget. Også selvom det ikke passer ind i et skema.
  • Husk at du kender din baby bedst. Stol på din mavefornemmelse og intuition og følg den.
Foto af Jess Lycoops