Barnedåb, invitationer og en hjemmelavet kjole

Så har vi endelig fået fastsat datoen for bette fisens barnedåb. Det er jo også på højeste tid, hvis hun ikke skal være alt for stor inden det sker. Datoen er sat - det blev d. 29 marts, jeg har fået lavet invitationer.. Eller ligefrem lavet er måske så meget sagt. Jeg uploadede et billede i en smuk skabelon jeg fandt via google og skrev en tekst og vupti to dage senere lå invitationerne i postkassen. Det var ligesom til at overskue og så synes jeg virkelig de blev smukke. Billedet er fra vi var hos baby fotograf, da lille S var 9 dage gammel. Synes det er så fint :)

(null) Kjolen hun skal have på skal syes af den kjole jeg havde på, da jeg blev gift med hendes far. Hendes søstre fik kjoler lavet af min konfirmationskjole, så bette fisen skal også have noget specielt. Min mor kender den sødeste dame, som er så dygtig til at sy og som syede de stores kjoler, så krydser fingre for hun vil igen :)

(null) Og så har jeg været på jagt efter et fint bånd på google og har bestilt det nedenfor - håber sådan det bliver flot :)

(null) Vi har valgt at holde det ude, for synes slet ikke jeg har overskuddet til at lave mad og stå for alting selv. Dog har vi lavet en aftale om vi selv må pynte op, for balloner osv skal der altså til :D