Jeg springer ud af skabet..

image

Efter the big talk om vores familieliv herhjemme, så er vi kommet frem til hvad vi tror er den helt rigtige løsning for os. Som dem af jer, der har fulgt med et stykke tid, nok har bemærket, så har jeg haft/har utroligt svært ved det der med at man skal bruge så mange timer afskilt fra sine børn hver dag. Jeg sidder tilbage med en helt forkert følelse og kæmpe klump i maven. Jeg har jo for hulen ikke bragt børnene til denne verden, fordi at underbemandede institutioner skal passe dem størstedelen af deres vågne timer. At jeg/vi skal gå glip af store dele af deres barndom og sidde tilbage med slatne søvnige og irritable unger i ulvetimen hver eneste dag. Hvor det iøvrigt ikke er tilnærmelsesvis hyggeligt, og så ovenikøbet tage til takke med det.. Det var sgu ikke det jeg havde i tankerne, da jeg drømte om at starte en familie. Slet ikke! Det har gjort ondt, kostet tårer og jeg har følt mig helt forkert skruet sammen. Simpelthen fordi, at jeg følte at jeg skulle føle, at jeg vil mere end børnene. At jeg skulle ville den store karriere, at jeg skulle have en masse ambitioner og jagte dem. Jeg har troet, at jeg kun kan være lykkelig, hvis jeg havde karrieremæssige ambitioner. Istedet for at lytte til mig selv har jeg fulgt samfundets normer, for det er sgu da lidt tabu "bare" at være nogens mor, ikke? At finde tilfredsstillelse og glæde i "bare" at være sammen med ungerne. Sådan sat på spidsen, så burde jeg jo kede mig, ikke? Synes at barsel sucker og bare ha' lyst til at råbe højt af kedsomhed, lave en masse selvrealiserende ting og at stå i motionscentret hver dag. Guess what, jeg elsker at skabe et hjem for børnene. Jeg elsker at lave mad og bage, sammen med dem og til dem. Jeg elsker når, at vi har tid sammen og når vi ikke farer forvirret rundt for at nå det hele. På bedste 30'er maner elsker jeg at ha' maden klar, når min mand kommer hjem. Jeg elsker, at han er manden og sørger for os. Traditionelle kønsroller tiltaler mig. I den forstand, at vi selvfølgelig er enige om hvordan det foregår og snakker tingene igennem og tager beslutninger sammen. Efter at have accepteret at det altså er sådan det hænger sammen indeni mig, så føles det vitterligt såsom en tons tung byrde er faldet af mine skuldre. Derfor springer jeg ud som stay at home mom eller hjemmegående husmor om man vil efter jul. There I said it. Puuh er altså også lidt spændt på omgivelsernes reaktion på det. Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge og så har jeg lidt markedsføringsopgaver for et firma, som jeg skal varetage også. Men det bliver ikke noget nær fuldtidsarbejde. Pigerne beholder deres plads i børnehaven. Men skal altså ikke være der særlig mange timer. De nyder dog den sociale del af at være der. At lege med de andre børn, og det bliver altså primært det, at børnehaven vil blive brugt til fremover. At dække det sociale behov. Bette måsen starter ikke op i insitution - overvejer en legegruppe eller lignende, hvis sådan noget findes? Udover dette har vi ikke lagt os fast på noget og må tage det hele lidt som det kommer og som vores erfaring gør os klogere. Mon nogle af jer har gode erfaringer at dele? Både mht det økonomiske aspekt og det sociale med legegrupper? Til slut vil jeg lige nævne, at det er en beslutning baseret på hvad vi føler er det bedste for netop vores familie. Jeg løfter ingen pegefingre og dømmer ingen, som gør og har det anderledes end os. Den beslutning hører den enkelte familie til.   Læs meget mere om at være hjemmegående // Da jeg endte i Go' Morgen DK // hvordan vi får økonomien til at hænge sammen HER // Fordomme omkring at være hjemmegående // Status på at være hjemmegående // Undgå at blive skør, som hjemmegående // At være hjemmegående er... //