Forresten da også #3

  image
  • Vi er kommet til Hua Hin og mine blege stænger er allerede blevet luftet på både strand og ved pool. Håber i mit stille sind at jeg ikke ligner Snehvide om en måned, når vi returnere til DK, selvom at jeg frygter det.
  • Vores hotel i Bangkok var på 31 etager. Vi boede på 18 og poolen lå på 10. Jeg turde ikke gå hen til vinduerne og kigge ned. Jeg hader højder og var helt ærlig bange for, at vi blev nød til at flytte, hvis jeg lurede ned.
  • Da vi var i MBK shoppingcenteret i Bangkok, så jeg et sæt nyfødte tvillinger og jeg er overbevist om, at jeg kunne høre mine æggestokke klapre. Ret højt på den øredøvende vi kan ikke komme uden om det måde. Lige et det øjeblik håbede jeg på et sæt mere i kortene til os.
  • Mine store piger bliver 4 år til sommer. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være så længe siden, at de kom til verden. Min mindste bliver 2 år, så jeg kan jo ikke engang sige, at jeg har en baby mere.
  • Af nysgerrighed meldte jeg mig ind i en vegatar og veganer gruppe på Facebook. Da det første opslag jeg læste indeholdte æg omtalt som hønsemenstruation meldte jeg mig ud på igen. Jeg orkede det ikke alligevel ku' jeg mærke.
  • Jeg savner at sove længe. Ja faktisk savner jeg egentlig bare at få nok søvn. Sådan på den der jeg-har-alt-tid-i-verden-måden-så-jeg-ligger-lige-og-feder-den-fordi-jeg-kan.
  • Klokken er 19.35 Thai tid og to af børnene er faldet i søvn. Jeg frygter at de igen idag tror det kun er en lur de skal ha' og vågner om en time. Igår sov de først til midnat.
  • Jeg elsker gadekøkkenerne her i Thailand. De laver fantastisk mad.