Spinatboller - de perfekte sandwichbrød

spinatboller opskrift spinatboller opskrift Jeg er helt tosset med spinatboller. Resultatet bliver luftige, lækre boller med noget fylde, som gør, at man ikke er sulten 2 minutter efter spisetid. At spinaten kan hentes i haven gør det bare bedre. Men frossent kan også sagtens bruges udenfor sæson. Bare være obs. på at presse vand fra eller tilføje mere mel, hvis det er meget vådt. Henover sommeren tager vi på mange ture og oftest tager vi madpakken med, for at spare lidt penge, som da vi f.eks. var i Odense Zoo. Spinatbolleren er fantastiske med Parmaskinke, en klat sandwichspread og frisk salt fra haven. En anden favorit er rødbede boller, som du finder opskriften på HER.

Opskrift på spinatboller

10-12 store sandwich brød (eller flere mindre boller)
  • 250 gram spinat (kan erstattes af frossent --> mel skal eventuelt tilpasses)
  • 25 g gær
  • 2 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 6 dl vand
  • 4 dl durummel
  • Ca 11 dl hvedemel
  • Vand til pensling
  • Solsikkefrø og sesamfrø til drys
  Blend spinat sammen med en smule af vandet. Jeg bruger min minihakker, men en blender eller stavblender kan også bruges. Resten af vandet kommes i en skål og gæren opløses heri. Tilsæt spinat, honning, salt og rør godt. Kom durummel i og tilsæt hvedemelet lidt efter lidt. Der skal muligvis mere mel i, men vær opmærksom på ikke at blive ved med at komme i. Spinaten gør dejen våd at arbejde med, men bollerne bliver tørre, hvis man putter alt for meget mel i. Brug istedet godt med mel på hænderne, når du former til boller. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve lunt i minimum en time. Jeg bruger øko gær og lader ofte dejen hæve lidt længere tid, da jeg synes den er knap så hurtig til at kickstarte som almindelig gær.
FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM
spinatboller opskrift Ælt igen og form til almindelige boller, sandwichboller eller trekanter til sandwich. Mulighederne er uendelige. spinatboller opskrift Sæt på bageplade og lad hæve i cirka 1/2 time. Pensl med vand og drys med solsikkekerner. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag i cirka 10-12 minutter.   Tip: brug kun 5-10 gram gær og lad dejen langtidshæve på køkkenbordet natten over. Vip dejen ud på meldrysset bord, træk den ud og skær i passende trekanter. Lad efterhæve en time på bagepladen og bag så. Kan uden problemer fryses. spinatboller opskrift Find også opskrift på // Pizzasnegle // Rødbede boller // verdens bedste pølsehorn // mini rugbrød // regnbuemuffins // Grove pølsehorn // Verdens bedst hvidløgsbrød med ost //