Og hvad så nu?! Hvad er næste skridt?

image I kølvandet på mit indlæg om, at vi går fra hinanden, fulgte en del spørgsmål omkring vores situation. Mest hvad skal der så ske nu? Skal du fortsat være hjemme med ungerne? Hvordan skal det økonomisk hænge sammen? Osv. Langt de fleste ganske velmenende og bekymrende på vores vegne. Jeg har dog også fået et par spidse og direkte flabede kommentarer omkring det at være hjemmegående, min økonomi og det at gå fra hinanden. Og helt ærligt - de røg lige så hurtigt ud, som de kom ind. Direkte i spam. Jeg svarer hjertens gerne på spørgsmål, men jeg "skylder" ikke at lægge mit fulde budget til rådighed for alle. For mig er økonomi en privat sag og sådan forbliver den også. Ej heller skylder jeg at forklare noget om mit valg om at være hjemmegående og allersidste nej jeg er ikke sammen med pigernes far igen. Jeg ville aldrig offentlig gøre den slags beslutning, hvis ikke det stod hundred procent fast. Det er ikke clickbait, men desværre den skindbarlige sandhed om den situation vi står i. Jeg lyder sikkert som en sur kælling lige pt, men jeg er ikke et sted i mit liv lige nu, hvor jeg overhovedet orker at begynde at forklare voksne mennesker hvad almindelig pli og god overførsel er. Derfor virker delete ganske glimrende, for jeg har simpelthen ikke overskud til den slags, når jeg ikke engang føler jeg helt selv hænger sammen og alle følelserne sidder udenpå tøjet. Det såre mig helt ærligt bare. Nå, men væk med den dårlige stemning. Jeg vil hjertens gerne dele lidt om hvad fremtiden bringer for mig og mit trekløver. I hvert fald lidt af det jeg ved. Jeg satte nemlig i sidste uge en særdeles vigtig underskrift og vi flytter om et par måneder til Aalborg. Til det dejligste rækkehus med et lille frimærke af en have. Et skønt sted, som jeg er sikker på vil skabe nogle dejlige rammer, for en frisk start. Ungerne ved det ikke endnu. Jeg tænker at fortælle dem det, når det kommer lidt nærmere, for jeg tror det bliver en smule abstrakt for dem og pt sker der så meget nyt, at der ikke er nogen grund til at læsse mere på den vogn. Vi har alle brug for ro, tid og tilvænning i vores nye familie struktur. Mht det med at være hjemmegående, så er der ingen ændringer på den front. Pigernes far og jeg er stadig helt enige om at det er det bedste valg vi har taget. Især for vores ene pige i forhold til den kæmpe udvikling, som vi har set hos hende og vi vil samarbejde alt det vi kan for at det fortsat kan lade sig gøre. Og vi har da også selv fundet frem til en dele ordning, som vi begge er tilfredse med. Vi vil rigtig gerne begge have et godt samarbejde omkring børnene og mest af alt ikke være uvenner. Selvom det til tider trækker tænder ud, når følelserne spiller en et pus, så har jeg en kæmpe tro på, at vi kan få det her til at fungere optimalt. Omkring økonomien, så er bloggen vokset en del det seneste halve år og derfor er den altså pludselig blevet en noget bedre indtægt end jeg nogensinde havde troet eller turde håbe på. Dengang jeg startede med at blogge for snart 2,5 år siden anede jeg ikke engang, at man kunne tjene en rød reje på det. Nu springer jeg altså ud som halv professionel blogger. Ganske skræmmende, men altså også pænt sejt, at kunne tjene til dagen og vejen på ens hobby :D