Status på det der med at være hjemmegående

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Den anden dag så jeg en tråd på Facebook omhandlende det med at være hjemmegående og hvornår man kan kalde sig det. Det viser sig, at jeg vist er lidt af en pseudo hjemmegående. Mange i tråden mente i hvert fald, at holde man sig til definitionen, så må man ikke arbejde/have en indtægt, for at benævne sig som hjemmegående, og det har jeg jo i form af bloggen. Muligvis bliver det lidt et definitions spørgsmål for teknisk set har jeg ikke arbejde uden for hjemmet. img_2404 Men egentlig er det også ok for mig. Jeg behøver ikke en kasse eller et label, for at fungere i hverdagen. Egentlig er jeg vel også lidt af en blanding af arbejdende og hjemmegående og det fungere ganske godt nu. Når jeg vel og mærker husker at skrue ned for stressen og passe på mig selv. Status er pt at vores mindste, Sigga, stadig er hjemme hos mig på fuld tid. De store er i børnehave 2-3 dage om ugen på deltid. På den måde får de leget med deres kammerater og veninder, imens Sigga får tanket op på kramme og putte kontoen. Hun nyder solo tiden til fulde og vil ofte bare gerne sidde tæt og sove lur på mig. Og jeg nyder det lige så meget som hende. De store elsker deres børnehave. Så win/win for alle. Jeg elsker stadig alt den frihed og tid sammen vi har og planen er at fortsætte sådan indtil Sigga når børnehave alderen. Så må vi se hvad der så skal ske og hvilke behov der så er i spil. Hun kender allerede børnehaven og pædagogerne godt, da hun jo altid er med til at hente og bringe, så på den måde er hun allerede tryg ved rammerne. Jeg lurer lidt på hvad jeg synes lyder som en spændende uddannelse og overvejer at søge ind. Opstart er først engang på den anden side af sommeren og jeg har endnu ikke lagt mig fast på noget. Men lidt fænget af ideen er jeg. Bloggen giver jeg ikke slip på, men jeg kan mærke at jeg trænger til at udvide min horisont en smule og proppe ny viden i hovedet inden alt for længe. Men intet er planlagt og i tilfælde af at jeg søger ind, så skal jeg jo også lige igennem nåleøjet ;) Så for nu nyder jeg at kunne leve den "hjemmegående" livsstil lidt endnu.   Psst.. har i set at i kan vinde regntøj til en værdi af 1.000,- lige HER. Der er gode vinder chancer ;)