Daim islagkage med mandelbund

tempimageforsave Daim islagkage Daim islagkage opskrift tempimageforsave Den her bandit kom i fryseren for et par dage siden og det må da siges at være perfekt timing. Nu er den blevet spist i haven, hvor det skønne forårsvejr satte prikken over i'et. Opskriften er tyvstjålet fra min moder, som lavede Daim iskage første gang for efterhånden mange år siden. Pludselig kom jeg i tanke om den og måtte simpelthen lave den. Ingen vej udenom - jeg huskede nemlig tydeligt hvor fantastisk den smager. Og så er den altså ovenikøbet både let og hurtig at bakse sammen. Jeg tilføjede friske bær og ekstra Daim. Det gjorde absolut ikke islagkage dårligere. Faktisk glæder jeg mig allerede til at dykke i det sidste, som jeg har gemt godt i fryseren ;) Forhåbentligt får jeg lov at få det helt for mig selv. Næste gang tror jeg at jeg vil forsøge mig med skildpadder i - jeg har en ide om, at det kunne smage fantastisk godt.  

Opskrift på Daim islagkage på mandelbund

(Cirka 8 personer) Mandelbund 4 æggehvider 3 dl rørsukker 150 gram mandler   Daim islagkage 5 pasteuriserede æggeblommer 1/2 liter fløde 1 dl rørsukker 3 x dobbeltdaim (á 56 gram) hakket fint 1 tsk vaniljesukker   Pynt/tilbehør: Jordbær Blåbær Daim   Udstyr: Springform (diameter 24cm)   Step 1: lav mandelbund Mandlerne skal hakkes fint. Jeg bruger min minihakker til det. Æggehviderne piskes stive, sukker piskes i og tilsidst mandler. Kommes i springform (husk bagepapir i bunden) og bages ved 175 grader i cirka 30 min. Lad afkøle helt.   Step 2: Daim is Æggeblommer, rørsukker og vaniljesukker piskes hvidt og luftigt. Fløden piskes til flødeskum og vendes i med Daim. Hæld ovenpå mandelbunden og kom i fryseren i mindst 4 timer. Daim islagkage Step 3: pynt Daim islagkagen  Dette trin er ikke nødvendigt. Islagkagen kan sagtens spises som den er, men bliver absolut hellere ikke dårligere af at blive serveret med jordbær og ekstra Daim. Daim-islagkage Daim-islagkage tempimageforsave Find også opskrift på // Toffifee cheesecake // Hindbærdrøm // Spinat boller // Knækbrød // Rødbede boller // Bounty cheesecake //