Thai dessert: Kokospandekager (Kanom Ba bin)

Kokospandekager

Kokospandekager kanom ba bin

Her ses kokospandekagerne lavet som “æbleskiver” i et kørende gadekøkken i Bangkok.

 

En af min og børnenes favoritter fra det thailandske streetfood er kokospandekager. Her i Thailand hedder de Kanom Ba Bin). De er en fantastisk sød og lækker spise, som jeg kun kunne forestille mig ville gøre sig godt med en portion is eller frisk frugt.

Første gang vi smagte dem var egentlig fordi en ældre thai kvinde blev så betaget af børnene at hun gav dem en bunke kokospandekager. Vi blev efterfølgende så betaget af pandekagerne, at vi mange gange har gentaget successen og købt dem på diverse markeder og i gadekøkkener.
Da vi så meldte os til et madkursus hernede var der ingen tvivl. Vi skulle lærer at lave lækre kokospandekager thai style.
I opskriften bruges friskrevet kokos, som jo blot købes på det lokale morgen madmarked Chat Chai her i Hua Hin. Det kan selvfølgelig erstattes af kokosmel. Men har man ikke smagt dem med den friske kokos skylder man næsten sig selv, at købe en kokosnød og selv rive kokos.
I opskriften bruges endvidere to typer rismel. En almindelig hvid rismel og en, som kaldes sød rismel (glutinous rice fluor). Det kan f.eks. købes i asiatiske butikker/markeder. Sidst, men ikke mindst bruges i opskriften palm sugar. Altså palmesukker. Det kan købes i også købes i asiatiske butikker eller f.eks. helsebutikker. I opskriften linker jeg til en online købmand, som sælger det. Det minder mest om brun rørsukker, men kan også erstattes af almindelig hvid sukker.

Opskrift på thailandske kokospandekager (Kanom Ba Bin)

8-10 stykker (små)

2,5 dl sød rismel (købes i asiatiske butikker/markeder)
0,5 dl rismel
1,5 dl revet frisk kokos (kan erstattes med kokosmel)
2 dl kokosmælk
2 dl palmesukker  (eller rørsukker)
1 knivspids salt
En smule olie til stegning

Kokosmælk og sukker mikses sammen. Salt samt rismel tilsættes og dejen røres godt sammen. Den revne kokos tilsættes. Smag til og tilsæt ekstra, hvis du synes noget mangler. Dejen er godt klistret.
Varm panden op. Kom lidt olie på et stykke køkkenrulle og kør det rundt på panden.
Tag to spiseskeer til at tage cirka en spiseske dej og kom dejen på panden. Fordel dejen, så kokospandekagerne bliver nogenlunde runde.
Steg et par minutter på hver side til de er gyldenbrune.

SAM_1143

SAM_1144

 

// Hjemmelavede skumfiduser // Bounty cheesecake (uden husblas)// Sådan sparer du penge på madbudgettet //

 

Annonce – indeholder affliate links

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?