Sticky buns – klistrede karamelsnegle med pekannødder

 klistrede karamelsnegle med pekannødder klistrede karamelsnegle med pekannødderSticky buns er egentligt kanelsnegle bagt som en slags tarte tatin. Og det gør dem, som navnet hentyder til, dejligt karamel klisterede. De tager en smule længere tid, at lave end kanelsnegle, men ikke meget og resultatet er bestemt det hele værd!

Som jeg før har nævnt, så er vi et par stykker i huset, som ikke tåler mælk. Derfor har jeg i parentes tilføjet de mælkefri varianter vi bruger.

Opskrift på sticky buns – klistrede karamelsnegle med pekannødder

12 stk

Dej til kanelsnegle

25 gram gær

2 dl mælk (jeg bruger plantedrik)

75 gram blødt smør (jeg bruger Naturli vegan block)

2 æg

1 spsk rørsukker

1/4 tsk salt

Cirka 10 dl hvedemel

 

Remonce

50 gram smør (jeg bruger Naturli Vegan Block)

1 dl brun farin

1 spsk kanel

 

Karamel topping 

1/2 dl glukose sirup

2 dl brun farin

50 gram smør (jeg bruger Naturli Vegan Block)

100 gram grofthakkede pekannødder

 


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Oplæs gæren i mælken. Tilsæt de øvrige ingredienser og afslut med hvedemelet. Den tilsætter du lidt efter lidt. Hellere brug for lidt, end for meget. For meget mel giver tørt brød og vi vil gerne ha’ luftige og lette kanelsnegle. Ælt dejen godt og grundigt igennem.
Lad den hæve til dobbelt størrelse.

Imens rører du remoncen sammen og koger din karamel topping.

Kom et stykke bagepapir i et ildfast fad (med målene 20×30 cm). Hak pekannødderne groft og fordel dem på bagepapiret. Kom ingredienserne til karameltoppingen i en gryde. Varm massen og lad den koge op. Når den koger lader du den koge i cirka et minut før du hælder den ovenpå nødderne i fadet.

Rul dejen ud – cirka 30×45 cm – og fordel remoncen. Rul dejen sammen på den lange led og del pølsen i 12 dele. Sæt kanelsneglene ovenpå karamellen.
Lad herefter sneglene hæve i en times tid.

Bages ved 180 grader i cirka 20-25 minutter til sneglene er gyldne.

 klistrede karamelsnegle med pekannødder

Lad de klistrede karamelsnegle afkøle et par minutter inden du lægger et fad ovenpå det ildfastefad og vender karamelsneglene ud derpå (så bagepapiret vender opad). Pil bagepapiret af og nyd de klistrede karamelsnegle.

 klistrede karamelsnegle med pekannødder

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?