Køkkenhaven
Det er kun et par år siden at jeg ægte tog hul på det med en køkkenhaven. Siden kom der en baby til og projektet gik lidt i stå for mig igen. Men lysten til den eksisterer stadig og jeg suger da også stadig til mig af viden omkring planter.
Køkkenhaven
Vi har i flere år haft de helt lette ting som squash, hvidløg, kartofler dyrket halm/ålegræs og jordbær. Ting, som jo nærmest passer sig selv. Sidste år plukkede vi jordbær hver dag til det stod ud af ørerne. Uden at vi reelt havde gjort andet end at plante planterne på et tidspunkt og lige fjerne det værste ukrudt.
Af andre lette grøntsager kan nævnes både gulerødder og rødbeder, ligesom rucola og spinat også blot passer sig selv. De to sidste nævnt kan dog hurtigt gå i stok, hvis der er for varmt, men så såer man jo blot nyt.
Vi har en kompostspand, som vi har købt via kommunen. Den bruger vi til at lave kompost til køkkenhaven, men hønsene producerer jo også rigeligt med gødning. Det fordeler jeg noget af i køkkenhaven et par gange om året.
Ellers er krydderurter også meget taknemmelige. Jeg har et helt højbed dedikeret til krydderurter. Det er skønt blot at kunne liste ud på terrassen og klippe krydderurter til maden.
Udover krydderurter indeholder bedet også spiselige blomster. Derfor er det fuld af liv og summen hele havesæsonen og det er noget af det hyggeligste i verden at lytte til og se på.