NannaPretzmann.dk
Jeg forsømmer..

Italienske flutes med hvidløgspesto

Italienske flutes med hvidløgspestoVi elsker hvidløgsflutes herhjemme. Det er simpelthen et must på en god grillaften. Dog synes vi noget bedre om kvaliteten af brødet på vores egne italienske flutes, så hvorfor ikke forsøge at kombinere? Det gjorde vi, og det med succes.

Vi er ret glade for hvidløg, men hvis du vil have en mere diskret hvidløgssmag, så skær ned på fedene i pestoen.

Italienske flutes med hvidløgspesto

3-4 stk italienske flutes med hvidløgspesto
25 g gær 

3 spsk olie

5 dl lunken vand 

200 gram durummel 

500 gram hvedemel

1 tsk salt

1 tsk sukker 

Lidt havsalt til drys

Hvidløgspesto

5 fed hvidløg

1/2-1 dl olie

En stor håndfuld persille

40 gram parmesan 

1 tsk salt

 

Opløs gæret i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt godt sammen.
Lad dejen hæve i cirka halvanden time.

I mellemtiden kan du tilberede pestoen. Alle ingredienserne skal en tur i minihakkeren indtil konsistensen er som pesto. Smag til og erstat eventuelt med andre krydderurter, hvis du foretrækker det.

Drys lidt mel ud over et bord og tag dejen. Træk den ud til en firkant. Den skal ikke rulles eller æltes, men trækkes. Kom pesto på den ene halvdel og læg sammen.

Del herefter dejen i 4 stykker. Jeg bruger altid en pizzaskære. Tag i hver ende og sno i modsat retning et par gange.

Sæt flutsene på en bageplade. Lad hæve en halv time. Drys med havsalt.

Ovnen skal varmes op til 225 grader og der skal stå et lille fad i bunden med vand. Brøddene skal bage i 15-20 minutter og når de har bagt halvdelen af tiden tager du fadet med vand ud og lader dem bage færdigt. De er lækre gyldne og brune, når de er færdige. Lad dem køle på en bagerist.

flutes med hvidløg italienske flutes med hvidløg italienske flutes med hvidløg2 italienske flutes med hvidløgspesto 2 italienske flutes med hvidløgspesto 3

 

Find også opskrift på // Lasagne muffins til madpakken // Minitærter med kylling // Lækre pizza boller // Bounty cheesecake //

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg forsømmer..