Nå, men fordelen ved at være hjemme med syge børn er da at kreativiteten bliver sat på prøve. Selvom vi har forholdsvis mange kvadratmeter at slå os løs på, så kravler ungerne på væggene og ærlig, selvom jeg elsker dem, så driver de mig til vanvid. Det må man sikkert ikke sige højt, but there I said it. De har feber og snot i massevis, men er altså stadig friske nok til at skændes og lave unoder i lange baner de banditter. Selvom jeg før børn vist engang imellem var en smule kålhøgen i min tilgang til børn og hvorvidt man kan styre dem og sørge for de opfører sig pænt, så må jeg indrømme, at med moderskabet fulgte lidt realiteter og 2 lopper kan udfordre deres mor på måder hun slet ikke anede eksisterede 😛
Så for at lave lidt underholdning, så har vi bagt i lange baner. Igår delte jeg en-spandfuld-orm-kage, som var ret populær herhjemme og særdeles velegnet til Halloween. Altså en højtid, som jeg har taget til familien fordi jeg elsker den kreativitet den bringer med sig. Skøre opskrifter, græskar udskæring, græskar suppe og hygge. Hvem kan dog modstå det?! Hehe før børn var jeg så hende der prædikedede om hvor plat det var med butikker, som forsøgte sig med at slå plat på en amerikansk tradition. Nuvel, man har vel et standpunkt til man tager et nyt 😉
Igår eftermiddag bagte vi en lille mumie familie. Igen til stor glæde for ynglet. Far blev den tykke pølse, mor den tynde og børnene halve pølser 🙂 Jeg har tidligere vist mumie pølsehorn herinde, men den her opskrift er altså tusind gange bedre. Istedet for at lave horn af hele dejen tog jeg blot lidt fra og rullede tyndt ud, skar i tynde striber med pizzaskæren og rullede om pølserne. Sådan lid tilfældigt. Jeg lod mumierne hæve og gav samme tid i ovnene som ellers. Da de var kølede satte jeg øjne på med lidt glasur (flormelis/vand). Øjnene kan du købe HER.
Jeg har ikke ændret i opskriften, for de pølsehorn med ost er altså et must try.
Opskrift på verdens bedste pølsehorn med ost
Cirka 32 stykker
4 dl mælk
50 g gær
800 g mel
100 gram sukker
3 æg
50 g smeltet smør
2 tsk. salt
1 æg til pensling (eller mælk)
Pølser og ost
Sesam til drys
Sukkerøjne
Start med at lune mælken. Pas på, at den ikke bliver for varm, for så tager den livet af gæren. Opløs gæren i mælken. Tilføj mel, sukker, æg, smør og salt. Ælt dejen godt igennem. Jeg lod maskinen gøre arbejdet for mig. Dejen skal ikke klistre for meget, så er det bedre og tilsætte lidt mere mel.
Stil dejen lunt og lad den hæve i en times tid.
Del dejen i 4 lige store dele. Rul ud i cirkler og brug pizza skæren til at dele i 8 dele (se billeder nedenfor). Skær pølser og ost ud i passende stykker. Jeg har brugt en emmentaler med en lidt nødde agtig smag. Den er købt i Super Brugsen.
Læg pølse og ost på dej pizza styrkerne. Rul dem sammen og placer tæt på en bageplade. Tippen af dejen skal være under hornet.
Lad hæve i cirka 20 minutter. Start ovnen på 180 grader.
Pensel pølsehornene med æg og drys med sesam.
Bages i cirka 20 minutter.
Skal i have kostumer til Halloween er der 25% på alt ved Kostumelandet, så det ville da være tosset ikke at udnytte 🙂
Indeholder affliate links
Åh, jeg ville elske det, som barn – med et ketchup dyp er det jo et ren gyser-blodbad B-)
– Anne
http://www.venterpaavin.blogspot.com
Forfatter
Haha ja det havde jeg slet ikke tænkt på☺️