Om en buksedragt jeg vil bo i og gode rabatter til jer

Hjemmelavet rabarbersaft og et lille fif

Rabarbersaft

Hjemmelavet rabarbersaft

Hvis der er noget, som hører den danske sommer til, så er det jordbærtærte og hjemmelavet rabarbersaft. Jeg vil vove at påstå, at den pinke rabarber drik smager intet mindre end fantastisk og præcis af dansk sommer. Hvis altså en drik kan smage af sommer?!

Så da solen netop skinner og min rabarberplante havde massevis af stænger tænkte jeg, at det da vist var tid til en lille portion hjemmelavet rabarbersaft. Den er i øvrigt let og hurtig at lave. Det gør sig jo gældende for både saft og marmelade. Jeg overvejer faktisk om vi mon skal udvide køkkenhaven med endnu en rabarberplante. Vi har en jordbærrabarber og må indrømme, at jeg ikke har den store erfaring med andre sorter. Mon nogle af jer har?

Rabarbersaft kan bruges både til det oplagte, nemlig vand, men der kan altså også komme nogle lækre drinks ud af det.

Et lille tip til at peppe saften op er at lave isterninger med skiver af jordbær i. Det ser så lækkert ud ig jordbær og rabarber klæder hinanden gevaldigt. Eventuelt med et fint stribet sugerør til.

 

Opskrift på hjemmelavet rabarbersaft

500 gram rabarber

1 liter vand

2 dl rørsukker

1 vaniljestang (korn & stang)
Start med at rengøre rabarberen (fjern blade og skyld for jord) og snit den herefter i tern.

Kom rabarberternene i en gryde med vandet, rørsukker, vaniljekorn og vaniljestang. Kog til rabarberne er møre.

Find en si/dørslag og læg et klæde (f.eks. et viskestykke) over. Hæld saften over og lad dem dryppe helt af. Tryk det sidste af sagten forsigtigt ud af rabarberne

Hældes på skoldede flasker og holder sig snildt et par uger. Man kan bruge atamon for længere holdbarhed, men jeg foretrækker at komme i fryseren og tage op løbende i stedet.

 

Find også opskrift på // Hyldeblomstsaft // Jordbærtærte // Sunde sommer is // Toffifee cheesecake // Solbærmarmelade // Græskarboller // Pizza boller //

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en buksedragt jeg vil bo i og gode rabatter til jer