Oreo cheesecake – muligvis den bedste i verden

oreo cheesecake

I weekenden holdt vi fødselsdag for baby daddy med hele vores familie på besøg og til den lejlighed besluttede jeg mig for at forsøge at lave en Oreo Cheesecake. Den blev noget så god, hvis jeg selv skal sige det 😉

Opskrift på Oreo Cheesecake

308 gram Oreo (svarede til en dobbeltpakke)

120 gram smeltet smør

100 gram sukker

400 gram flødeost

1 vanillestang

Saft fra en 1/2 citron

6 spsk creme fraiche 18% (med top)

2,5 dl fløde

5 plader husblas

Bund

Oreo knuses og blandes med det smeltede smør. Pres det sammen i bunden af en springform, som har en bredde på maks 22 centimenter.

Sæt på køl, mens du laver resten af kagen.

Cheesecake creme

Nu skal du piske flødeost og sukker sammen med vanillekornene og citronsaften.

Vend creme fraiche heri.

Put husblas i koldt vand i fem minutter.

Pisk fløden stiv og vend den i blandingen.

Husblas skal nu smeltes over vandbad. Når dette er gjort blander du lidt af cheesecake cremen heri inden du putter massen i hele cheesecaken cremen. Dette for at give det cirka samme temperatur, så husblasen ikke travler og klumper cremen.

Kom cremen på bunden og lad stå i køleskabet cirka et døgn inden den spises 🙂

 

Jeg pyntede den med kakao rystet igennem en si. Har også set nogle bruge selve oreo kiksene til pynt. Det må være en smagssag 😀

 

 

 

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?