En efterårsdag i sommertøj og en opskrift på græskar suppe

image

Da vejrudsigten pludselig igår varslede om hele 26 grader idag, så var vi pænt skeptiske. Der har nemlig været tisse koldt her i Vilnius, eller i hver fald lige så koldt som da vi tog hjemmefra. Jeg er noget af en frossenpind, så jeg fryser stortset indtil næste sommer fra nu af 😛 Tip til dejlig varm vinterjakke modtages med kyshånd?!

Men idag har jeg i hvert fald ikke frossent. Solen har været helt og adeles på vores side. Med et trylleslag forsvandt efterårs køligere temperaturer og tankerne blev ledt hen på sydligere himmelstrøg og en pludselig lyst til sangria og siesta opstod. Der har simpelthen været så skønt. Vi har været i kjole, shorts og labbet solstrålerne i os. I skrivende stund er alle tre banditter netop faldt i søvn. Fuldstændig og adeles udmattede efter en fantastisk dag, som både indeholdt et smut til Belmontes udenfor byen, hvor den skønneste restaurant ligger. Maden er ikke noget at skrive hjem om, men det er beliggenheden tilgengæld. Der er intet mindre end skønt. Efter vi returnerede til Vilnius gik vi en lang tur i Old Towns brostensbelagte gamle og snørklede gader, imens banditterne lystigt snorkede fra vores vognpark. Vi fik bestilt tid hos en tattovør og nydt en stille stund i parken inden poderne vågnede – friske og frejdige til en tur på legepladsen i parken. Vi spiste is og pomfritter og ungerne var sorte af sand og skidt til op ove begge ører. Men de var glade og tilfredse og det samme var selvsagt deres forældre.

Manden min henter nu sushi til os, som skal indtages på terrassen med et glas køligt hvidvin. Alt imens vi nyder den allersidste varme, vil jeg lige dele en meget lækker og simpel hokkaido græskarsuppe opskrift. Det lavede vi nemlig igår, hvor der var rigtig køligt-regnvejrs-suppe-vejr.

image image image

Opskrift på Hokkaido græskar suppe

4 personer

Suppe

1 hokkaido græskar
1 løg
5 fed hvidløg
2 store gulerødder
2 store kartofler

2 spsk olie

Vand

1 tsk cayennepeber
1/4-1/2 liter fløde
Saft af en halv citron

Salt og peber
Topping
Yoghurt neutral elle creme fraiche
Græskarkerner (Brug eventuelt dem fra græskaret eller køb, hvis det skal gå stærkt)
Olivenolie

Salt
1 stort æble skåret i små tern
3 tsk citronsaft
2 tsk honning

 

Fjern kerner og det trådede indmad i græskaret. Brug det eventuelt i græskarboller (opskrift HER). Skær græskar, gulerødder og kartofler skæres i grove tern. Græskaret kan sagtens beholde skrællen på, hvis den ikke er for tyk. Skær også løg og hvidløg.

Varm olien i en stor gryde. Kom løg og hvidløg i og lade det svitse et par minutter. Tilsæt græskar, gulerødder og kartofler og giv det et par minutter mere. Tilsæt nu væske, som maks dækker 2/3 del af grønsagerne. Heller for lidt væske end for meget. Du kan altid tilføje mere. Lad det koge under låg i cirka 20-25 minutter.

Tag af varmen og brug herefter stavblenderen indtil du har en ensartet jævn masse. Sæt på varme igen og tilsæt fløde, citronsaft og cayennepeber. Smag til med salt og peber. Suppen må gerne være en smule spicy.

 

Hvis du vil bruge græskarkerner fra græskaret, så følg denne opskrift. Ellers køb en pose.

Æbleternene skal blot vendes i citron og honning.

 

Server suppen med en glat yoghurt, lidt æbletern og græskarkerner på toppen. Jeg tilføjede også en smule citronmelisse.

Husk noget lækkert brød, som f.eks. dette flute

Follow:
Share:

1 Comment

Leave a Reply


Looking for Something?