Hindbærdrøm – friske hindbær og hindbærskum på mandelbund

Imorges havde jeg sådan en trang til et stykke kage. Men på en varm sommerdag, så bliver det hurtigt lidt tungt og kvalm med kage, så en frisk af en slagsen var et must. Det blev til denne, som jeg ganske passende har døbt hindbærdrøm. Den består af tre lag: friske hindbær, hindbærskum og en mandelbund. Hvis jeg selv skal sige det blev den ganske vellykket. Min mand siger det er den bedste jeg har lavet til dato. Den blev serveret på terrassen med en omgang hjemmelavet lemonade. Er man mere til blåbær, brombær, jordbær eller flere bær i en pærevælling, så er det jo let at udskifte efter smag.
Opskrift på hindbærdrøm
5-6 personer
Mandelbund
150 gram mandler
2 store æg
2 1/2 dl rørsukker
Hindbærskum
1/4 liter piskefløde
Kornene fra 1 vaniljestang
1 spsk flormelis
150 gram friske hindbær
Pynt
150 gram friske hindbær
F.eks. jordbærmynteblade
Step 1: mandelbund
Tænd ovenen på 175 grader (ikke varmluft).
Pisk æg og sukker til det er hvidt og luftigt og sukkeret er opløs. Mandlerne skal laves til mandelmel. Jeg bruger min minihakker til at kører det rimeligt fint. Kom massen i en springform. Jeg brugte en med diameter på 20 centimeter.
Bages i cirka 30 minutter.
Lad køle.
Step 2: hindbærskum
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Rør det ud/sammen med flormelisen. Tilsæt fløde og pisk. Når det er næsten færdigpisket tilsættes de friske bær og der piskes færdigt.
Step 3: saml kagen
Når bunden er afkølet fordeles hindbærskummen ovenpå. Kagen pyntes med friske hindbær og f.eks. jordbærmynteblade.
Find også opskrift på // jordbærtærte // hvidløgsflutes // lemonade // Toffifee cheesecake // Rabarbersaft // Koldskål med jordbær //

Hold op hvor lyder den bare god – den skal helt sikkert prøves imorgen/torsdag..