NannaPretzmann.dk
One pot lasagne med 3 slags ost

Muffins som regnbue fisk – med ungerne i køkkenet

Indlægget er sponsoreret

regnbue-fisk-muffins

muffins-som-regnbue-fisk regnbuefisk-muffins

Mine piger ser mig ofte i køkkenet, hvor jeg bager alverdens brød og kager og de vil så gerne hjælpe. Oftes hjælper de med at hælde i skålene og rører. Men inden vi to afsted på ferie besluttede jeg at sætte en hel formiddag af til projekt bagning med krudtuglerne helt på deres præmisser. Vi kiggede på Pinterest og fandt flere forskellige variationer af muffins som regnbue fisk. Det var noget tøserne synes var sjovt, så morgenen efter strøg vi ud for at købe ind. Da vi kom hjem overraskede jeg troldebørnene med deres helt eget bage udstyr. Et bagesæt til dem hver i deres favorit farver fra Jabadabado – købt hos Ellos, hvor der altså også findes flere andre varianter af bageudstyr til børn.

img_8610.jpg

Det vakte om noget glæde, at de kunne bruge deres helt eget bageudstyr og jeg tænker at det også er perfekt til at bruge, når vi leger med hjemmelavet modellervoks. Vi har et ret stort køkkenbord og det ryddede jeg, så pigerne kunne sidde deroppe med hver deres skål og efterfølgende have god tid til at pynte deres muffins som regnbue fisk. De nød det og fik prøvesmagt en del på pynt undervejs. De er bare altid sjovest at have børn med i køkkenet, når der er god tid og plads til prøve smagning. Lillesøster sad på gulvet, imens og smagte på m&m. Det var en fordeling de alle var tilfredse med 😛 Jeg tænker vores næste investering skal være forklæder til hele banden. Vi sviner nemlig alle samme præcis lige så meget – store som små 😛

Jeg tænker at muffins som regnbue fisk vil falde i god jord hos de fleste børn og er da også perfekt til en børnefødselsdag. Det er smørcreme på toppen. Jeg har ellers aldrig været fan af det, men jeg må indrømme, at jeg faktisk ret godt kan li’ det alligevel. Det handler vist mest om at jeg har været uheldig og fået smagt smørcreme som ikke har været pisket nok og derfor smager meget af smør. Piskes den luftig er det altså ikke tilfældet. Man smager overhovedet ikke smøret så.

Opskrift på muffins som regnbue fisk

10 styks

Drømmekage muffins:

  • 2 æg
  • 2 1/2 dl rørsukker
  • 25 gram smeltet smør
  • 1 dl mælk
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 5 dl hvedemel

 

Smørcreme til regnbuefisk:

  • 200 gram blødt smør
  • 6 dl flormelis
  • 2 tsk vanilje
  • 1 dl mælk
  • Pastafarve (jeg brugte blå, gul & lyserød)

 

Pynt til regnbuefisk:

  • 1 pose M&M
  • 10 stk sukkerøjne

 

Step 1: lav og bag muffins

Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn).

Pisk sukker og æg indtil det er hvidt og luftigt (vigtigt for at få luftige muffins). Bland de tørre ingredienser (mel, bagepulver og vaniljepulver) og vend i dejen. Tilsæt mælk og smør og pisk dejen godt igennem. Hvis man vil lave regnbue muffins, som bare gør regnbue muffins sjovere, så find fremgangsmåden HER.

Fordel dejen i muffinformene (fyldes cirka 3/4 del op). Jeg bruger altid en muffinplade, så er der bedre styr på mine muffins, som ellers gerne vælter. Den HER med låg gad jeg godt at eje – til transport tænker jeg at det er enormt praktisk med låget. Og vi skulle faktisk transportere dem.

Bages i 8-10 minutter.

Skal køle helt af.

 

Step 2: lav smørcreme til pynt

Pisk smørret blødt og tilsæt flormelis, mælk og vanilje. Pisk til luftigt. Del op i skåle og farv med pasta farve.

img_8611.jpg

 

Step 3: Lav regnbue fisk på muffins

Til hver fisk skal du bruge 1 sukkerøje, 2 røde M&M til mund og cirka 10 styk M&M’s til halen. Jeg miksede 2 farver, men det kan man gøre helt som man vil. Se mønstret på billedet nedenfor.

img_8612.jpg img_8613.jpg img_8614.jpg

Muffins-som-regnbue-fisk

Følger i med på Instagram og Snapchat? Hvis ikke, er navnet Tvillingernesmor.dk på Instagram og Tvillingernesmo på Snapchat. Lige pt er der massere af ferie spam fra Kreta på alle kanaler 😉

 

Find også opskrift på // Grøn giftslange // Smølfe muffins // Spinat pølsehorn // Iinspiration til frugtdyr // Regnbuemuffins // Muffinfår // Pizzasnegle // Rødbedeboller // Spinatboller // One pot pasta med kødsauce // Regnbue kage //

Image HTML map generator
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot lasagne med 3 slags ost