Julefilm – mine favoritter

Julefilm-mine favoritter

Jeg elsker julefilm og fylder gerne hele december ud med dem. Også de virkelig cheeasy og aldeles sukkersøde slags. Jeg labber det i mig. Den seneste uge har jeg også trukket min julefilms mani ned over Dans hoved og han har hver aften været tvangsindlagt til en julefilm. Efter mit valg selvfølgelig. I går lavede vi gløgg og spiste hjemmelavede p-tærter. Jeg elsker hvordan den krydrede drik, dyner i sofaen og julefilmen virkelig satte fut under min julestemning. Onsdag eftermiddag, når jeg henter ungerne i børnehaven har vi officielt juleferie. Dans slår sig til os torsdag eftermiddag, når man får fri fra arbejde.


Find din ugly Christmas sweater 


Nå, men tilbage til de julefilm, så vil jeg selvfølgelig gerne dele mine favoritter, som jeg selvfølgelig synes er et absolut must, at labbe i sig over julen eller i juledagene. Nogle film hører sig næsten til, ikk’?!

 

Love Actually 

Hvis du ikke allerede har set den, så kom i sving. Min absolut, absolut favorit julefilm. Jeg ser den gerne flere gange i løbet af december. Den er så god, at den faktisk fortjener et par visninger. Kort fortalt omhandler den kærlighed, hvor flere familier/menneskers historier flettes sammen på kryds og tværs. Både den ulykkelige og den lykkelige slags. Filmen er spækket med kendte skuespillere. Alt fra Keira Knightly til Liam Neeson

Serviceinfo: kan lejes på Viaplay.dk

 

Love the Coopers

4 generationer Coopers skal samles til jul. En romantisk komedie med en lykkelig slutning og spandevis af frustrationer og kærlighed.

Serviceinfo: kan lejes på Viaplay.dk

 

The family stone

En smuk, smuk film, hvor jeg næsten sidder tilbage med ønsket om den dysfunktionelle famile, som samles til jul er min. Der er både sjove, sørgelige og kærlighedsfulde momenter. En absolut must-see, hvis du spørger mig.

Serviceinfo: kan lejes på Blockbuster.dk

 

The Holiday

House swapping gone absolutely right. Endnu en romantisk komedie, som bringer julestemningen med sig. Knuste hjerter, som heler og ny kærlighed fra uventede kanter. Kate Winslet og Cameron Diaz har hovedrollerne og jeg elsker det.

Serviceinfo: kan lejes på Blockbuster.dk

 

Dyrlægens plejebørn  

Den havde i måske ikke lige forudset, men da jeg var barn så jeg uendelige mængder af gamle danske film hos min farmor. Dyrlægens plejebørn var en af dem og både Dirch Passer, som spiller Doktor Linsager, og lille Winnie er altså stadig skønne og for mig hører den sig ligesom til julen.

Serviceinfo: kan lejes hos Blockbuster.dk

 

Home Alone & Fars fede juleferie

Begge er blevet sendt igen og igen og jeg kan nærmest ikke forestille mig juledagene uden alene hjemme kører i baggrunden. De hører sig ligesom på en måde til.

Serviceinfo: Alene hjemme lejes på Viaplay.dk og Fars fede juleferie på Blockbuster.dk

 

Del endelig tips til gode julefilm eller blot film, som hører sig julen til, i kommentarfeltet – det er skønt, med ny inspiration.

 

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?