DIY: Sådan laver du en babynest – Nanna Pretzmann
DIY: Sådan syr du babysengetøj

DIY: Sådan laver du en babynest

Babynest DIY Babynest DIY Babynest DIY

Hvis jeg kan, så kan du også. Sådan vil jeg starte med at skrive om en babynest. Undervejs skulle jeg et par gange holde tungen lige i munden, men det var ikke sværere end at det kunne lade sig gøre. Som jeg netop har nævnt i indlægget om babysengetøj, så har jeg nærmest ikke syet siden 5 klasse, og jeg deler kun denne DIY, da i er så søde at stille mange spørgsmål, og jeg tænker, at det er lettere at skrive det ned.

Hvalstoffet har jeg fundet i Stof & Stil. Jeg hapsede det sidste, men det løb som om der ville komme mere snart.

Sådan laver du en babynest

Jeg har selv hentet inspiration rundt omkring på google, Pinterest og hos Stof og Stil og på den baggrund har jeg forsøgt at tegne en skabelon du kan tage udgangspunkt i. Men du kan altså også tage den nemme løsning og købe en færdiglavet skabelon hos Stof og Stil. Der spare du en del arbejde og tid.

 

Det skal du bruge til at lave en babynest

  • Cirka 2 meter stof – præcist 2 stykker bomuldstof á B62 cm x L102 cm (inkl 1 cm sømrum). Husk at vaske stoffet inden du går igang. Det kan krympe.
  • 5 meter skråbånd 18 mm
  • 5 meter anoraksnor 3,5 cm
  • Sytråd, som matcher
  • 2 Snorstoppere (kan undværes)
  • Fyld (jeg brugte pladevat fra et tæppe, som jeg købte i genbrug).

babynest diy

 

Step et. Klip de to stykker stof ud efter tegningen i to hele stykker. Læg dem ret mod ret og sy fra stregen på den nederste runding på min figur og rundt til den næste. Der er 1 cm søm medregnet. Altså efterlader du hele bunden åben. Babynest DIYBabynest DIY

Vend stoffet om. Du skal nu sy skråbåndet fast på retsiden oven på syningen med en stikling på hver siden af selve syningen og anoraksnoren i midten. Jeg endte med at placere anoraksnoren under skråbåndet med det samme, da jeg havde læst mig frem til, at det ville være tidsbesparende, da det er svært at få igennem efterfølgende.

Jeg startede med at sætte anoraksnoren fast midt på syningen. Syede en side hen og herefter den anden, således at der dannedes en løbegang til anoraksnoren. For mig var dette den mest udfordrende del.

Babynest DIY

Så skal bunden laves. Start med at klippe en bund i pladevat i str h71 cm x b34 cm. Nål rundt inde i babynesten 13 cm fra kanten. Se eventuelt figur. Det sorte viser pladevat bunden.

Babynest DIY

Kom pladevat i. Sæt nåle i 15 cm fra kanten mod midten og sy rundt ovenpå pladevatten, så den sidder fast.

Kom pladevat i siderne af babynesten. Klip små hak et par centimeter ind ved de røde pile på figuren.

Nu folder du en pæn søm ved åbningerne på siden. Ret mod ret. Sy siden. Den nederste kant sætter du et skråbånd på. Sy først den ene halvdel af skråbåndet på. Ved herefter og sy den anden halvdel på fra den anden side i en samme stikling.

Babynest DIY

Kom de to snorestop på anoraksnorene, træk og klip dem til. Brænd enderne med en lighter, så de ikke løber.

Babynest DIY Babynest DIY

Voila et styks babynest.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Sådan syr du babysengetøj