DIY: Sådan syr du babysengetøj – Nanna Pretzmann
Vind en G4S SMARTalarm med 2 års abonnement

DIY: Sådan syr du babysengetøj

Babysengetøj diy Babysengetøj diy Babysengetøj diy

Jeg har nærmest ikke syet siden, at jeg gik i 5 klasse og lavede et omslag til min sangbog i skolen. Men med trangen til redebyggeri opstod trangen også til at kreere noget til baby. Jeg havde egentligt bestemt mig for “bare” at kaste mig ud i at lave en babynest, men da jeg stod i Stof & Stil så jeg det sødeste luftballon stof, som måtte med mig hjem. Jeg bestemte mig lynhurtigt for et sæt babysengetøj med pipingbånd i kanten. Noget jeg i øvrigt aldrig har prøvet før, men altså synes det var tidspunktet og lærer. Og hvis jeg kan, så kan du altså også. Mine sy evner ligger på et meget lille sted. Og den eneste grund til at jeg laver denne DIY er da også, at den er efterspurgt på Instagram.

DIY – Sådan syr du babysengetøj

Lad mig starte med at sige, at jeg hoppede hovedpudebetrækket over. Jeg synes simpelthen, at det er spild at sy til en baby og jeg har heller aldrig forstået hvorfor det følger med, når man køber et sæt. Der går jo oceaner af tid inden en hovedpude bliver relevant og vi rent faktisk aldrig brugt hovedpudebetrækket fra babysengetøj.

Det skal du bruge til

  • 2 stykker bomuldsstof á 73 x 103 cm (73 cm bredt og 103 cm langt). Husk at vaske stoffet inden du går igang. Det kan krympe.
  • 4 meter pipingbånd
  • Sytråd, som matcher stoffet

 

Klip to stykker stof på 73 x 103 cm. Det inkludere 1,5cm sømrum. Resultatet vil derfor blive et dynebetræk på 70×100 cm.

Babysengetøj diy

Start med at siksakke alle kanterne på stoffet hele vejen rundt på retsiden af stoffet.

Herefter skal pipingbåndet sættes fast hele vejen rundt cirka 1,5 cm inde på stoffet. Det skal sidde på retsiden og den runde side skal vende ind imod midten af stoffet. Se billede nedenfor.

Babysengetøj diy

I hjørnerne kan du klippe små hakker i pipingbåndet, så det kan give sig rundt i kanten. Se nedenfor.

Babysengetøj diy

Ved afslutningerne lader du pipingbåndene løbe ovenpå hinanden. Se nedenfor.

Babysengetøj diy

Så skal pipingbåndet syes fast på stoffet. Du skal sy imellem den runde bue og den allerede eksisterende syning.

Når du har syet hele vejen rundt tager du stofstykke nummer to og lægger ret mod ret. Sæt nåle på den side, hvor du allerede har syet og sy endnu engang i samme syning.

På den nederste kant syer du cirka 18 cm ind i hver side. En kant til være med pipingbånd og en uden (se nedenfor).

Herefter vipper du stofkanten på stykket uden pipingbånd pænt og syer. Du kan også vælge at bruge lynlås eller trykknapper.

Babysengetøj diy

Vend dynebetrækket og voila babysengetøj.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind en G4S SMARTalarm med 2 års abonnement