Nu er det for alvor lige om lidt, at vi springer på et fly og fiser ned i varmen. Men med tre små ekstra borgere, som skal med, så kræver det selvfølgelig en smule mere planlægning end ellers. Vi er afsted en måned og derfor har vi selvfølgelig også lidt ekstra med. Vi regner dog med at vi tager begrænsede mængder af tøj med, for pigerne er ved at være noget langbenet og trænger til nyt. Det kan vi ligeså godt købe der. Til bette måsen medbringer vi sommertøj. Det er arvegods fra de store, dog i god stand, men efter brug i Thailand regner vi med at efterlade det/at forære det til er børnehjem eller lignende, hvis vi falder over et sådant.
Hvilket udstyr tager vi med
Først og fremmest skal vi jo have der uundværligt med. Nemlig tøserne firehjulet transportionsmidler. Jeg linker i øvrigt til alt vores udstyr nedenfor ved billedet af selvsamme.
Jeg er ikke helt sikker på hvor let det bliver at køre rundt med en tvillingevogn i Thailand, men de store tøserne sover stadig lur, så der er den altså uundværlig medmindre vi vil være lænket til hotelværelset hver dag ved middagstid og det vil vi altså ikke. Jeg har en ide om at ligge ved poolen, imens de bobler trygt ved siden af nemlig. Vi har en rejsetaske til vores tvillingevogn, så den er let at medbringe.
Den bette har selvfølgelig også et transportmiddel og præcist den går jeg allerede nu ud fra, at vi kommer til at bruge betydeligt mere. Både til lurer, som hun tager flere af, men også når vi skal rundt omkring og have lidt på opleveren. Bettemåsens klapvogn har vi selvfølgelig også en rejsetaske til. Når vi ikke har mulighed for at bruge hendes Stokke cruise, så har vi en bæresele istedet. Den skal nok blive flittigt brugt.
Sidst, men ikke mindst, så tager vi altså også en weekend seng med til den bette trold. Vi har heldigvis en light weight en, som ikke vejer og fylder det store, så den kan være i en kuffert. Ingen af vores bookede hoteller har nemlig babysenge til låns.
// Babyjogger City mini tvilling // Babyjogger Carry bag // STOKKE Scoot V2 // Stokke prampack // Babybjorn light weight weekendseng // Stokke bæresele //
Hvad med vaccinationer, når man rejser til Thailand?
Ikke fordi vi skal til at kaste os ud i en vaccine diskution, men jeg har fået en del spørgsmål om netop dette. Vi vaccinere herhjemme, så derfor har vi selvfølgelig også kigget på hvilke vaccinationer der er vigtige når man rejser udenlands. Både Dan og jeg har allerede vaccinationer med Hepatitis og det har vi altså også valgt at give børnene. De store havde allerede den første vaccination fra sidste tur til Thailand, og fik derfor nummer to i december, så den nu dækker 25 år. Samtidig fik de deres 4 års vaccine lidt tidligt. Bette måsen fik sin første hepatitis vaccine i december og også sin 15 mdr vaccine lidt tidligt, for bedre dækning. Hepatitis vaccinen gives først efter 1 år.
Hvad med bleer, mad, uv-tøj osv?
Vi har jo tidligere været i Thailand med børn. Dengang fik vi på forhånd at vide, at vi ikke kunne købe svømmebleer, så vi skulle have dem med hjemmefra. Det viste sig dog at være en and. De kunne købes i en kiosk lige over for vores hotel. De var så, underligt nok, bare meget dyrere i Thailand. Så denne gang tager vi også med hjemmefra.
Almindelige bleer tager vi også med hjemmefra. De kan sagtens købes dernede, men indholdet af parfume kan være så højt, at en lorteble ikke engang kan opsnuses. Det er ikke lige noget for bette måsens numse, som bare bliver rød.
Vi bruger ikke rigtig grød til den mindste mere. Hun får dog en tår vælling til natten stadig og det regner jeg også med, at vi tager med hjemmefra.
UV tøj er egentlig ikke noget vi har brugt specielt meget til ungerne. Men da jeg faldt over noget vanvittigt billigt HER, så købte jeg alligvel t-shirt/trøjer til alle tre.
Jeg regner også med at smide lidt børne Panodil i rejsetasken i tilfælde af tandfrembrud eller andet.
Hvad med rejseforsikring?
Vi havde både rejse og afbestillingsforsikring inden vi bestilte rejsen. Men heldigvis tjekkede jeg lige op på rejseforsikringer alligevel og det viste sig faktisk at den ikke dækkede. Den dækkede nemlig kun rejser op til 30 dage og vi rejser 32. Det var selvfølgelig hurtigt at ændre, men det havde da været drønærgeligt at stå i Thailand og tro at man var sikret, hvis det alligvel ikke var tilfældet.
Og selve flyveturen?
Jeg har tidligere skrevet om hvordan vi pakker og har underholdning til flyveturen. Det kani læse mere om HER.
Læs mere om vores tur til Thailand HER og se vores planlægning, budget og rejseomkostninger HER
Læs også hvordan du kan tjene penge imens du slænger dig på en solstol HER
INDEHOLDER AFFLIATE LINKS