Mini guide: Bangkok med børn – gode råd og tips

Indeholder reklamelink Bangkok med børn

 

Bangkok er stor, larmende og helt forfærdenlig. Samtidig er den vidunderlig og fyldt med små hyggelige kroge. Går man ind i en smøge, hvor de lokale er i fuld gang med at handle dagens madvarer og frokost, så vil man aldrig gætte byens størrelse. Det er fuldstændigt, som at gå ind i en anden verden, langt tilbage i tiden. Læs mere om mit had/kærlighedsforhold til Bangkok HER.

At besøge Bangkok med børn 

At rejse til Bangkok med børn er på grund af menneskemylder, trafikkaos og varme måske lidt af en udfordring. Men de klarede og forældrene klarede det nu til ug og ungerne nød alt den opmærksomhed, som følger med, når man er et lyshåret barn i Bangkok. Thaierne er nemlig svært begejstrede for børn og vil meget gerne snakke med dem. Det i sig selv er rigtig skønt, da man aldrig føler børnene er ilde set ved restaurant besøg, som man nogle gange godt kan få indtrykket af i DK. Det kan dog også blive en smule overvældende, når interessen for de små er så stor at der både tages billeder og filmes. Her er det selvfølgelig helt ok at sige nej.

Klapvogn og bæresele i Bangkok

Vi havde vores Stokke klapvogn med, men det er svært at manøvre rundt med klapvogn, da fortorvene er meget smalle, fortovskanterne høje og der er mange mennesker. Havde der ikke siddet gode hjul på den, så havde de ujævne underlag nok også gjort det noget nær umuligt at køre med den. Så en klapvogn med alt for små hjul vil jeg ikke anbefale. Generelt vil jeg slet ikke anbefale klapvogn. Det er simpelthen for besværligt. Istedet for klapvogn vil jeg slå et slag for bæresele. Den var sin vægt værd i guld i de dage vi var i Bangkok. Jeg har skrevet lidt mere om det praktiske i forhold til at rejse med børn HER. Selen købte jeg brugt på DBA inden vi tog afsted. Prisen var et røverkøb og kvaliteten er i top.

Transport i Bangkok med børn

Der er selvfølgelig tog og bus, som i de fleste andre storbyer. I Bangkok er der Skytrain og næsten vigtigt af alt er der Tuk Tukker. De små ombyggede scootere er både sjove og helt vanvittige at køre i. Jeg burde måske her nævne, at trafikken i Bangkok er helt og adeles vanvittigt. Der er trafikprop og kaos nærmest døgnet rundt. Men med tuk tukkerne kommer man alligvel forholdsvis hurtigt rundt. De benytter små sidegaderne og kører ind og ud imellem bilerne. Det kan godt gå lidt vildt for sig og er ikke altid for sarte sjæle. Vi kunne være 5 mand i en tuk tuk. Klapvognen spændte de bare bagpå. Her vil jeg lige nævne at Tuk Tukker er dyrene at køre i end almindelige taxi. Vi oplevede faktisk det allerbilligste var at kører på taxameter. Det er bare ikke alle chauffører som har lyst til det. Et eksempel er at vi tog ud Central World og gav 87 baht i taxi med taxameter. Da vi skulle hjem ville hverken tuk Tukker eller taxi kører for under 300 baht. Simpelthen pga af trafikken. Det tog da også cirka 5 gange så længe at komme hjem igen.

Bangkok med børn

Gadekøkkener i Bangkok

I Bangkok går man ikke mange meter før man støder på et gadekøkken af en art. Her tilberedes og serveres alt imellem himmel og jord. Det har jeg skrevet lidt mere om HER. Det er billigere end man kan forestille sig. Vi har prøvet at spise og drikke alle mand for under 50,-. Jeg hører rigtig mange som er nervøse for at spise i gadekøkkenerne pga hygiejne. Det er jeg slet ikke. Vi har i en måned spist os gennem gadekøkkenerne i Bangkok og Hua Hin og 7-9-13, så blev ingen af os syge. Gadesælgerne køber ind hver morgen på morgenmarkederne. Maden tilberedes ved ganske høje temperaturen imens du ser til og altså lige inden du indtager den.

Men anden ting i må prøve er de lækre friskpressede juicer, som også presses og sælges alt imens du ser til. De smager fantastisk og det samme gør frugten.

Seværdigheder i Bangkok

Der er massere af seværdigheder i Bangkok og også et overvældende antal Buddaer i alle former, farver og størrelser. Vi besøgte Flower market og det var et smukt og velduftende marked, hvor der også kan købes meget andet end blomster.

Bangkok med børn

Shopping i Bangkok

Der er rig mulighed for shopping. Hvadenten du er til markeder eller shoppingcentre med mærkevarer. Fælles for shoppingcenteret vi aflagde visit var størrelse. Fields go home.

Vi boede på vores første hotel lige i nærheden af Pratunam, Eastin Hotel Makkasan, hvor der både er gademarkeder morgen, middag og aften.

MBK er egentlig bare en indendørs center udgave af de markeder man finder i Bangkoks gader.

Emquartier shoppingcenter indeholder alt fra Dior, Louis Vuitton til Marc Jacobs.

Centralworld har mere highstreet butikker som f.eks. H&M.

Siam Paragon ligger lige ved siden af Central World. Her shoppede vi dog ikke, men besøgte i stedet det kæmpe Siam Ocean World i kælderen. Her huser de alt fra klovne fisk til hajer og ungerne elskede det.

Hoteller i Bangkok med børn

Vi har boet på to forskellige hoteller i Bangkok med børn. Det ene var et skønt sted med pool og stor morgenmadsbuffet. Det lå tæt på tog og tuk tukkerne stod lige uden for indgangen. Lige om hjørnet lå forskellige gadekøkkener, så placeringen var også god.  Se hotellet HER.

Egentlig vil jeg anbefale at man vælger et hotel med pool. Der er varmt i Bangkok og både voksne og børn nyder, at blive kølet lidt ned. Det er også en god ide at vælge et hotel tæt på transportmuligheder. Hvis man gerne vil meget rundt er Skytrain en god løsning.

Anden hotel vi valgte faldt lidt ved siden af. Prisen var nogenlunde den samme, som det første, men standarden slet ikke lige så høj. Hotellet er slidt og poolen ikke noget at skrive hjem om. Fordelen ved dette hotel var dog at det lå tæt på en park (Benjasiri) med en legeplads og det er et skønt afbræk, når man rejser med børn og befinder sig i en by med kaos døgnet rundt. Det lå også tæt på Emqartier shoppingcenter og i nærheden lå Sukumvit Soi 38 Night food, som er en gade, som hver aften fyldes med gadekøkkener. Hotellet lå også ved en sky grain station.

 

Update 25/2 2019 – det sidste hotel kan jeg ikke længere finde online!

 

 

Follow:
Share:

6 Comments

  1. Ane
    17. maj 2018 / 9:28 pm

    Kære Nanna
    Jeg er landet over din blog fordi jeg er på jagt efter Thailand tips til tur med børn. Dejligt med perspektiver på Bangkok med børn, der ellers kan virke lidt uoverskueligt – jeres tur lyder dejlig! Jeg er ærgerlig over at dine hotel-links ikke virker. Hvis du kan huske det, vil jeg bede dig om at skrive hvad det gode hotel i boede på i Bangkok hedder?
    Mange hilsner Ane

    • 18. maj 2018 / 4:52 pm

      Hejsa 🙂 Så skulle de virke 🙂 God tur 🙂

      • Mette
        24. februar 2019 / 4:16 pm

        Jeg kan desværre heller ikke komme ind på det hotel link…..
        Jeg kunne også godt tænke mig at vide hvad det gode hotel hedder 🙂

        • 25. februar 2019 / 10:16 pm

          Det er spøjst – med jævne mellemrum holder linket op med at virke. Du finder hotellet HER

  2. Camilla
    24. marts 2019 / 12:42 pm

    Linket til hotellet virker ikke. Kan du ikke skrive hvilket hotel det er?

    På forhånd tak.

Leave a Reply


Looking for Something?