Miniguide: Island med børn

Island med børnDrømmen om at besøge Island med børn opstod efter en fantastisk rejse til Færøerne, hvor vi virkelig fik øjnene op for en helt anden måde at rejse og opleve på. Tidligere har vi haft ret så stor fokus på temperaturer, når vi har valgt destinationer. Men fremover skal fokus også klart være på store naturoplevelser, som Island og Færøerne klart er.

Når vi rejser, rejser vi selvfølgelig altid med vores fire børn, så derfor skal programmet for os alle fungerer. Der skal tages hensyn til hver enkelt familiemedlem og det kan nogle gange give sved på panden, men i sidste ende er det altid det hele værd. Pigernes motivation for at komme til Island var klart Islandske heste, for de elsker at ride. Så det var på programmet to gange.

Dan og jeg havde to ønsker for vores rejse til Island med børn. At se hvaler og Nordlys. Vi var ret sikre på, at sidstenævnte ville forblive en drøm, da vi var på Island tidligt på sæsonen i forhold til Nordlys. Men vi så det simpelthen allerførste nat. Sylvester vågnede midt nat og jeg fik en intuitiv af at jeg lige burde kigge ud. Så det gjorde jeg. Heldigvis. Vi oplevede det en gang mere på turen, i øvrigt efter at have siddet op halve nætter flere gange uden held.

Hvor boede vi på Island med børn??

Vi boede lige ved siden af Strokkur i den skønneste hytte, som vi fandt via Airbnb. Vi havde udsigt til Strokkur, den eneste aktive gejser på Island. Og dermed i øvrigt i den gyldne cirkel. Vi var virkelig glade for stedet, men skulle vi gøre noget om havde vi byttet lokation undervejs. Vi havde undervurderet, hvor store afstandene er på Island og det havde givet bedre mening, at rykke rundt på øen end at kører så langt frem og tilbage hver dag.

Sidste nat sov vi dog på Hotel Asbru, som ligger nærmest klods op ad Keflavik lufthavn. Vi skulle flyve tidligt og ville gerne undgå, at stå op midt nat. Hotellet var ikke noget særligt, men perfekt til vores formål.

Island med børn Island med børn

Sådan kom vi rundt på Island

Vi havde på forhånd lejet en bil. Det var en ret bekostelig affærer og det tog os da også en rum tid før vi fandt frem til en spiselig pris. Når man er en stor familie som os, så skal man også have en stor bil med plads og det er altid lidt et puslespil. Vi endte med at leje hos Europcar igennem Expedia. Og var yderst tilfredse med forløbet. Den første bil brød sammen (det sker, bilen var ret ny, så absolut ikke nogens fejl), men heldigvis var vi i nærheden af et værksted og vi fik straks stillet en ny bil til rådighed.

Det så vi på Island

Et enkelt besøg er ikke nok til at se alt det Island byder på. Rejser man uden børn når man selvfølgelig nok længere omkring på en uge. Nedenfor har jeg nævnt de ting vi oplevede. En brøkdel af hvad der er, når alt kommer til alt. Men alle fantastiske oplevelser, som vi sent vil glemme.

Ridning på Island

Ridning på Islandske heste er jo nærmest et must, når man er på Island. Pigerne fik ridelektioner to gange. Hos Sólvangur og Geysir Hestar. Sidstenævnte lå 5 minutter fra vores hytte, så det var ganske let. Sólvangur ligger udenfor Selfoss.

Hvalsafari på Island

Vi tog på hvalsafari med Elding. Et af de ældste selskaber på Island. Her spottede vi vågehvaler og det var noget af en oplevelse for både børn og voksne. Vær obs på, at turen kan oplyses ved dårligt vejr. Det skete for os, så planlæg turen, så du har tid til at tage den en anden dag, hvis uheldet skulle være ude.

Den gyldne cirkel på Island

Som nævnt boede vi midt i den gyldne cirkel. Den består af Strokkur, Þingvellir National Park og Gullfoss waterfall. Sidstenævnte er et gigantisk vandfald, som man selvfølgelig skal se under sig besøg. Strokkur er også lidt af et under og når det sprøjter vand drøn højt op i luften og stanken af svovl spreder sig, så er det svært ikke at blive betaget af naturfænomenet.

Blue Lagoon på Island

Vi læste flere steder inden vores besøg, at Blue Lagoon var et must, men også det totalt modsatte. At det var en overpriced turistfælde. Og det er det muligvis også. Men det var faktisk en af vores bedste oplevelser på hele vores rejse. At bade under åben himmel i det skønneste saltvand i de smukkeste omgivelser. Vi taler stadig om det. Og ville rejse til Island igen, alene for at opleve den skønne lagune. Børn under 12 år er i øvrigt gratis, så vi betalte kun for os voksne.

Sydkysten på Island

Seljalandsfoss vandfaldet er selvfølgelig et must. Det er kæmpe stort og hvis man har mod på køen, så er det muligt at gå bagom vandfaldet. Men husk regntøjet.

island med børn

Lige ved siden af ligger Gljúfrabúi vandfaldet, hvor du også kan komme bag vandfaldet. Begge steder har en del turister og man skal betale for parkering. 

Imellem Seljalandsfoss vandfaldet og Skógafoss vandfaldet ligger Seljavallalaug. Den ældste pool i Island, men med varme kildevand og ikke klorvand. Poolen ligger en vandretur væk fra parkeringspladsen. Men ikke værre end at den kan klares med børn. Vi havde virkelig glædet os til at bade, men da vi ankom var vandet grønt af alger og ærlig talt ikke specielt tiltalende. Andre badede i den, så måske var vi bare for tilbageholdende, men vi sprang over. Men gåturen var fantastisk, så pyt med det.

island med børn

Videre til Reynisfjara Black Sand Beach, som altså er noget af et syn. Det vulkanske sorte sand og det vilde hav er intet mindre end fantastisk. Vi har lavet os fortælle, at man skal være meget forsigtig omkring havet, da der kommer det man kalder sniger bølger, som er så stærke, at de trækker voksne mennesker ud. Og ulykker sker også en gang imellem på trods af store advarselsskilte. Så vær forsigtig og pas godt på børnene.

Island med børn Island med børn

Ganske tæt på den sorte strand ligger Skool beans, en gammel skolebus konverteret til cafe. Her serverer de en lækker varm kakao, som er lige hvad man trænger til ovenpå den friske havluft.  

Reykjavik

Elding sejer ud fra Reykjavik, så nu man er der er der selvfølgelig en del mere der kan/skal ses. Vi besøgte blandt andet Whales of Iceland, som pigerne var meget begejstrede for.

Er man til shopping, så kan jeg både anbefale Kringlan, som er Islands største shoppingcenter. Her købte jeg en fantastisk lækker Islandsk strik fra Farmers Market.

Skólavörðustígur, som er regnbuegaden, som løber ned ad gågaden. Vi nåede desværre ikke Kolaportið, men det skulle være et fantastisk loppemarked. Det har vi til gode til et andet besøg.

Vi vil også anbefale dig en tur på Ísbúð Huppu, som serverer is med valgfrit slik på toppen. 

Budget Island med børn

Noget af det i oftest spørge til, når vi rejser er budgettet. Så derfor vil jeg gerne prøve at dele nogle priser med jer. Men husk undervejs at vi er en stor familie, så ofte er bil, rejse og overnatning dyrere for os og udvalget mindre.

Vi rejste fra Færøerne til Island, så derfor er prisen måske en anden en den ville være, hvis man rejser fra Danmark.

Vi gav 6.910,- for 2 voksne og 4 betalende børn fra Vagar til Keflakvik. Og derefter 6.742,- fra Reykjavik Aalborg, med en mellemlanding i Oslo.

Vores Airbnb hytte kostede 8.649,62 for 7 nætter. Og den sidste nat på hotel, inden afgang hjem, kostede 1.350,-.

Vores bil kostede 8731,75,-. Men hav i mente, at vi er 6 personer og derfor skal bruge en 7 personers bil, og udbuddet er bare mindre jo større bil. Prisen var inklusiv autostol og forsikring.

Det vil sige, at vi lander på 32.383,37 for 6 personer 7 nætter på Island. Island er ikke en billig destination, for oveni kommer selvfølgelig madudgifter og udflugter. Og for at være ærlig var jeg lidt i chok over, hvor dyrt alting er på Island. Men det var en oplevelse for livet.

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?