Noget mine unger synes er rigtig sjovt er drage eller dino æg. Det er lidt forskelligt hvad de bliver døbt. Fælles er dog, at det blot er ganske almindelige æg, som er marmorede med frugtfarve. Pastafarve kan også bruges. Og er du til helt naturlige metoder, så kan rødbede bruges til pinke æg og rødkål til blå. Se hvordan HER.
Sådan laver du drage æg
Du skal bruge
Hårdkogte æg
Frugtfarve
Kog æggene i cirka 7-8 minutter, kom koldt vand i gryden og lad dem køle ned.
Bland 3 dl vand til 2 tsk frugtfarve. Mindre hvis du bruger pastafarve.
Knus skallen på æggene, men lad den endelig sidde.
Kom æggene i det farvede vand og lad dem ligge i 20-30 minutter.
Tag op og pil. Voila så har du sjove drage æg. Perfekte til påskebordet eller madpakken.
Super ide, det skal helt sikkert prøves på min søns madpakke. 😀
Forfatter
Det er så let og ungerne synes bare det er skægt 🙂
Hmmm, hvad gør jeg galt?????. Jeg kan ikke få farve på mine æg på samme måde. Når jeg piller æggene efter de har ligget i 30 min er det ligesom at farven bare ligger sig i hinden. Så forsvinder farven jo når de bliver pillet. For så fjerner jeg jo hinden.
Forfatter
Mon du har knust skallen helt ind?