Den vildeste sæbeboble opskrift (med hemmelig ingrediens)

Opskrift på sæbeboblevand

kæmpe sæbebobler

Sæbleboblevand

Det har gang på gang undret mig, hvordan sæbleboble underholdere på diverse destinationer kan lave gigantiske bobler, som virker enormt holdbare. Udover det så bruger vores pigerne en lille bøtte sæbeboble vand på rundt regnet 20 sekunder, så jeg har også tænkt, at der muligvis kunne være noget økonomi i at lave sæbeboblevandet selv. Så jeg har selvfølgelig surfet nettet tyndt i forsøget på at finde inspiration til den perfekte opskrift på sæbeboblevand. Det er lykkedes og selvom i næppe tror jeres egne ører eller øjne, når i ser hvad den hemmelige ingrediens er, så er det altså ganske sandt og det virker. Vi har selvklart testet på livet løs – til stor glæde for husets yngste beboere, som har lavet sæbebobler, som blev de betalt for det. Den videnskabelige forklaring kan jeg ikke, udover det er noget med at gøre vandet mere tyktflydende og give spændstighed til vandet, for at boblen ikke springer så hurtigt, men den videnskabelige del kan man faktisk læse mere om hos Experimentarium. De brugte nemlig ingrediensen og faktisk brugte de 1-2 liter af den om dagen til sæbeboblevand, da de var  åbne. Det kan man så lige tygge lidt på, for den hemmelige ingrediens er altså glidecreme 😉

P7060940

Indeholder reklamelinks:
Hvis man får lidt røde kinder bare ved tanken om at rende i butikker efter den hemmelige ingrediens, så har jeg fundet lige nøjagtigt den creme du ser på billedet online – RFSU vandbaseret glidecreme.

Jeg har læst mig frem til at glidecremen skal være vandbaseret og jeg kan da også se på ingredienslisten, at der er glycerin i den fra RFSU. Det ved jeg får boblerne til at holde bedre, men for en sikkerheds skyld har jeg tilføjet lidt ekstra. Jeg er dog ikke sikker på at det er nødvendigt.

Men nu skal vi ikke holde spændingen mere – her kommer min opskrift på sæbleboblevand, som man kan lave mega bobler med.

Opskrift på sæbeboblevand

1 liter vand

50 ml Fairy Ultra (den grønne)

1/2 spsk Glycerin

4 spsk RFSU glidecreme (købes HER)

 

Alle ingredienser kommes i en skål og røres sammen. Så er du klar til at lave mega bobler eller bare ganske almindelige små bobler.

Man kan hurtigt lave en sæbeboble værktøj blot ved brug af 2 sugerør og en bomuldsnor. Klip knækkene af sugerørene (eller køb nogle uden) og kom dem på bomuldssnoren (cirka 2 meter lang). Bind en knude og træk knuden ind under et af sugerørene. Voila et styk sæbeboble værktøj.

P7060913 P7060915

Man kan lave pænt store bobler, når man lige finder tricket. Hold værktøjet op i luften og gå bagud, imens du vipper i håndleddet. Det kræver lidt øvelse og desværre har jeg ingen billeder, da jeg var alene hjemme på fortet med ungerne og brugte begge hænder til projektet. Nok kan jeg multitaske, men altså ikke så meget 😛 Et lille tips er, at gøre det på en vindstille dag. Vind gør det absolut ikke lettere 😉

En sjov ide til underholdning, til ungerne på en sommerdag eller til en børnefødselsdag, jeg så på pinterest involverede faktisk sæbeboblevand og denne vandbeholder fra Ellos med taphane. På den måde kan ungerne selv fylde sæbeboblebeholderen op, når de løber tør. Vildt god ide, som jeg ved vores børn ville elske 😉

image

 

 

 

 

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Mette
    6. august 2016 / 12:52 pm

    Hvor køber du Fairy Ultra henne? Synes jeg har været i alle butikker efterhånden. Mvh Mette

Leave a Reply


Looking for Something?