Ikea legekøkken hack – DIY inspiration til DUKTIG legekøkken

Ikea legekøkken hack - DIY idé til DUKTIG legekøkken

Lige siden, at jeg købte pigernes Ikea legekøkken har jeg planlagt et Ikea legekøkken hack, men årene er gået. Jep vi taler år og jeg har ikke fået gjort en dyt ved det. Før altså sidste uge, hvor jeg besluttede, at nu skulle det dæleme være, samtidig med, at jeg besluttede mig for at male stuegulvet. Ungerne bruger stadig køkkenet flittigt og leger restaurant på daglig base. Lidt inspireret bliver de vel af at deres morfar ejer flere restauranter!

Jeg vidste egentlig allerede hvad jeg ville gøre med køkkenet, men påtænker du samme projekt og mangler du inspiration bugner Pinterest og sikkert også google med massere af hacks til Ikea legekøkkener.

Jeg havde købt kalkmaling til projektet for evigheder siden og det fortryder jeg absolut ikke. Det har en super fed effekt og en mat look.


FØLG OGSÅ MED PÅ PINTEREST & INSTAGRAM


Ikea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkken Ikea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkkenIkea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkken

Desværre har jeg fået taget billederne i lidt uheldigt lys, så farven ses altså bedst på undervejs-billedet allerøverst i indlægget!

DIY til Ikea legekøkken

Jeg valgte en rimelig simpel løsning, omend jeg ville ønske at jeg havde påtaget mig projektet inden Ikea legekøkkenet blev samlet. Det havde jo været lettere ikke at skulle skille det ad igen, for at male.

Det skal du bruge

  • DUKTIG legekøkken fra IKEA
  • Guld spray (jeg købte en dåse i Jem & Fix)
  • Lak spray (Jem & Fix)
  • Tavlelak (jeg købte i Bauhaus)
  • Jeanne d’Arc Living Kalkmaling (dusty rose)
  • Jeanne d’Arc Living Primer & Sealer
  • Pensler
  • Malertape
  • Evt. sandpapir

 

Jeg startede med at tage alle plastikdelene (vask, vandhane, håndtag, fødder osv.) af. Det gøres let uden at skille legekøkkenet ad. Men hvis du også vil male røret, det til at hænge ting på, så skal legekøkkenet skilles ad. Det gjorde jeg. Herfter sprøjtede jeg blot alle de grå dele. Lod det tørre – gav det en tur mere. Lod det tørre igen og gav det herefter lak.

Selve køkkenet valgte jeg kun at male trædelene med en kalkmaling. Det giver et skønt look og kalkmaling fåes i et hav af varianter. Jeg gav det to omgange, lod det selvfølgelig tørre imellem lagene og sluttede af med en omgang primer & sealer for bedre holdbarhed. Jeg sleb ikke inden, da vores køkken var slidt. Men er dit helt nyt er det en god ide, at slibe lidt i lakken.

Tavlelakken på bagsiden af køkkenet sluttede jeg af med. Brug malertape rundt i kanten. Selve tavlelakken krævede to lag.

At der kan skrives med kridt og laves menukort er nok noget af det, som er blevet allermest populært ved mit lille Ikea legekøkken hack hos ungerne.

Ikea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkken Ikea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkken Ikea legekøkken hack - DIY inspiration til DUKTIG legekøkken

Reklame //

Det og så selvfølgelig alt deres nye legemad og køkkenudstyr fra Jollyroom. Der kan findes alt, som hjertet begære og lige nu er der gode procenter at spare – faktisk op til 69%. Især kaffemaskinen fra Alice & Fox og burgerne er populære.

 

Follow:
Share:

13 Comments

  1. Maria
    20. oktober 2019 / 6:29 pm

    Sikke et fint køkken 😍
    Kan du huske hvor mange ml kalkmaling du har brugt?

    • 21. oktober 2019 / 5:41 pm

      Meget, meget lidt. Man kan nærmest ikke se, at der er taget af bøtten 🙂

  2. Julie
    14. november 2019 / 11:45 am

    Hvor er det fint – jeg skal vist i gang med et lignende projekt!
    Kan du huske, hvor stor en bøtte/hvor mange ml. kalkmaling, du købte? 🙂

    • 18. november 2019 / 8:31 pm

      Så vidt jeg husker fåes den i to str, og jeg købte den store. Men det er slet ikke nødvendigt. Man kan knap se, at der er taget af den 🙂

      • Julie
        21. november 2019 / 2:46 pm

        Fedt, tusind tak for svar! Håber at jeg kan gøre dig kunsten efter 🙂

  3. Mathilde Hejlesen
    13. december 2019 / 11:00 pm

    Hej Nanna
    Har du tjekket at spraymalingen var velegnet til børn? Eller tænker du at lakken holder spraymalingen væk fra børnene?
    Jeg synes det er jungle at finde en spraymaling, hvor jeg ikke skal være bekymret for giftstoffer.
    Det ser fint ud!👌🏻
    Venligst, Mathilde

  4. Josephine
    23. august 2020 / 11:48 pm

    Hej Nanna
    Nu vil jeg i gang med projektet, men hvordan maler man alle fire sider på en gang? Tænker i forhold til når det skal tørre? Og brugte du pensel eller rulle? 🙂

    • 28. august 2020 / 2:53 pm

      Mit var samlet da jeg malede det, så jeg lod det jo bare stå på benene 🙂 Jeg brugte en pensel til det lyserøde.. Det andet sprayede jeg. Først den ene side og den anden, når den var tør.

  5. Laura
    15. september 2020 / 10:29 am

    Det fineste køkken- vil igang med noget lign.
    Er nysgerrig på hvordan du fik kanten på kogepladen guldfarvet, da den jo sidder fast på kogepladen? 😊

    • Aygül
      16. september 2020 / 4:10 pm

      Bare brug malertape på selve kogepladen, så undgår du at der kommer maling på denne 🙂

  6. Birgitte
    12. januar 2021 / 11:12 am

    Hej! Jeg har købt spraymaling og er usikker på, om det mon skaller af, når børnene bruger det?

  7. Trine Cecilie
    15. februar 2021 / 3:02 pm

    Hey! Hvor er det fedt!
    Skal selv igang. Har 2 af de små bøtter. Tror du, det slår til?

Leave a Reply


Looking for Something?