One pot pasta med frisk pasta, asparges & ærter

one pot pasta

opskrift på one pot pasta

opskrift one pot pasta

 

Af alle de forskellige slags one pot pasta vi efterhånden har prøvet herhjemme er denne klart den hurtigste at tilberede og kokkerere. Tilbederedning tager cirka 2 minutter, imens den tager 6-7 minutter at koge. Det vil sige under 10 minutter, for at lave aftensmad og nærmest ingen opvask efterfølgende. Det er noget som hitter hos enhver børnefamilie tænker jeg.

Resultatet er en lækker og cremet pastaret med friske grøntsager. Det smager intet mindre end fantastisk. Min mand og jeg fisker gerne asparges og børnene fisker efter ærter. Det skønne ved disse one pot pasta retter er også, at det er let at udskifte ingredienser og bruge rester i køleskabet eller ting fra køkkenhaven. Jeg har sået asparges og om en 3 år kan jeg vel høste mine egne (lange udsigter much? 😛 ). I denne udgave har jeg brugt Pastella spinat pasta, men andre varianter eller en hjemmelavet vil også være perfekt.

Vi er 2 voksne og tre små børn herhjemme og portionen passer perfekt til os, så jeg vil mene, at der er 4-5 portioner i en gryde.

Opskrift på one pot pasta med frisk pasta, asparges & ærter

4-5 portioner

250 gram fettucine

2 fed hvidløg (skåret fint)

1 bundt asparges (skåret i små stykker)

6 dl vand

1 grønsagsbouillon

En god sjat olie

3 dl frosne ærter

Citronsaft af en 1/2 citron

1 pakke Philidelphia

50 gram parmesan

En håndfuld frisk basilikum

Salt & peber

 

Kom pasta, asparges, hvidløg, bouillon, vand og olie i en gryde. Kog det op ved høj varme. Lad det koge i cirka 4 minutter, imens du rører rundt.

Tilsæt flødeost, salt, peber, citronsaft og ærter. Lad det koge i et minuts tid imens du stadig rører rundt.

Tag af varmen, drys med basilikum og parmesanost. Server straks.

one pot pasta med grønt

Find opskrift på // One pot pasta med tomatsauce// One pot pasta med kødsauce // Flutes med hvidløgspesto // Toffifee cheesecake // Hindbærdrøm – friske hindbær og hindbærskum på mandelbund // Pølsehorn //

 

Follow:
Share:

12 Comments

  1. Maj-Brit
    4. juli 2016 / 3:50 pm

    Har aldrig lavet one pot pasta, så bær over med mit ‘dumme’ spørgsmål…… : Skal man ikke hælde vandet fra inden osten mv tilsættes?

    • 4. juli 2016 / 5:44 pm

      Det er slet ikke dumt 🙂 Vandet er næsten væk, når osten skal i, så der er intet at hælde fra 🙌🏻

  2. Sine
    5. juli 2016 / 8:47 pm

    Har du et forslag til hvad man som veganer kan erstatte osten med, især Philedelphiaen?? Bare alm. Fløde?

    • 6. juli 2016 / 7:05 am

      Hejsa Sine 🙂 Jeg prøvede lige at google “vegansk smøreost” og der kom faktisk flere opskrifter på hjemmelavet smøreost lavet på soyamælk.. Måske det kan bruges? 🙂

  3. Pernille Mor-p.dk
    7. juli 2016 / 10:51 pm

    Mon ikke der kunne tilsættes mindre stykker hvid fisk?

  4. Sine
    11. juli 2016 / 2:38 pm

    Tak for det, det vil jeg prøve. 😊 👍

  5. Leahs mor
    25. juli 2016 / 6:17 pm

    Har lige lavet det, og det var super nemt og lækkert! Vi er kødspisere, så jeg startede med at svitse kyllingefilet i tern samt hvidløget i gryden, og derefter fulgte jeg opskriften slavisk. Vil prøve at variere med laks i tern næste gang. Kan varmt anbefales! 🙂

    • 25. juli 2016 / 7:04 pm

      Lækkert i kunne li’ det 🙂 Jeg er ikke den store kødspiser, så nyder den faktisk uden 😛 Men jeg kunne sagtebs forestille mig kylling eller laks var et godt valg dertil ☺️

  6. Lotte nielsen
    28. maj 2017 / 9:25 pm

    Super lækker opskrift 👌👌
    Smager fantastisk
    Så nemt at lave , på ingen tid.
    Den ryger helt sikkert i gemme bogen 😊

Leave a Reply


Looking for Something?