Det slog mig i sidste uge, at jeg faktisk ikke anede, hvor den bedste fastelavnsbolle i Aalborg skulle findes og det kunne en kage elsker som mig selv selvfølgelig ikke have hængende på sig.
Jeg greb straks til Instagram og spurgte til råds og langt de fleste svarede enten Penny Lane eller Cafeministeriet, så begge steder røg selvfølgelig fluks på min indkøbsseddel. Sammen med en hel del andre steder. Faktisk tog det flere timer, at køre Aalborg tynd efter fastelavnsboller, men til gengæld var det jo så også undertegnede, som skulle nyde den tjans det nu engang var at smage dem. Og selvom det endte i en massive kvalme, så har jeg ikke fortrudt et eneste sekund. Der var nemlig nogle helt fantastisk fastelavnsboller imellem. Der var også nogle ret kedelige og vanvittige over-priced, men jeg har altså valgt kun at dele min top tre over de bedste fastelavnsboller i Aalborg. Og som altid er du hjertens velkommen til at dele dit besyv i kommentarfeltet, for der vil helt sikkert side nogle og være uenige i min top tre. Sådan er det jo med smag, og heldigvis for det da!
So here we go. Vi starter bagvendt og arbejder os hen til den ubetingede bedste fastelavnsbolle i Aalborg.
3. bedste fastelavnsbolle i Ålleren
Jeg var faktisk en smule i tvivl om rækkefølgen på anden og tredje bedste, men det endte altså med en tredjeplads til Othello bageren i Christiansgade. De laver en lækker fastelavnsbolle med passion og karamel og sikke en kombi. Den er altså et must-try.
2. bedste fastelavnsbolle i Ålleren
Og andenpladsen går til Lagkagehuset for deres fastelavnsbolle med hindbær og Sarah Bernard. Den var skide god. Ikke de store overraskelser gemt i den. Men smagen var altså lige i skabet.
Den bedste fastelavnsbolle i Ålleren
Førstepladsen kunne ikke gå til andre end Cafeministeriet. Deres lækkerbidsken af en overdreven fastelavnsbolle indeholdte alt fra Oreo til karamel, blåbær og pistacie. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er den bedste fastelavnsbolle, som jeg nogenside har smagt. Og så fortjener Cafeministeriet altså også point for kreativiteten.
Du bliver simpelthen nød til at tage et smut forbi – den kan i øvrigt tages med som take-away, hvis du hellere nyder hjemme i sofaen til en god film!
Go, go, go 😉
Du skulle næsten prøve Surdejsbagerens fastelavnsboller ud også. Utrolig lækre. Surdejsbageren ligger på budolfiplads i Aktuel. De har utrolig mange spændende ting, og alt sammen smager så fantastisk. Kæmpe anbefaling
Forfatter
Mener du deres Semlor? Dem har jeg nemlig smagt☺️ Den er faktisk på billedet 🙂
Skal derind og ha’ prøvet brødet en dag – det tror jeg på er super godt☺️
Kom Penny Lane på en fjerde plads? Har nemlig også hørt rigtig godt om dem så er lidt nysgerrig 😁
Forfatter
De havde desværre ikke en flødeskums fastelavnsbolle, da jeg var forbi, og det er jo egentlig dem, som jeg havde fokus på :/
Men den gammeldags fastelavnsbolle med glasur, på øverste billede, er fra Penny Lane. De findes med forskelligt fyld og jeg fik altså valgt en (nougat/marcipan), som jeg ikke var så vild med. Totalt selvforskyldt og ærgeligt, for alle nævner dem, som værende en af de bedste steder og det var da heller ikke kvaliteten den var gal med 🙂
Jeg skal bestemt forbi igen en anden gang i hvert fald!
Ej så lækkert – laver du ikke en fuld liste over alle implicerede fastelavnsboller? 😅
Forfatter
Er der nogle bestemt du gerne vil vide mere om? Altså ud fra billederne tænker jeg😀
Den med pistaciedrys, eeeelsker pistacie 😂😍
Forfatter
Det er vinderen – den fra Cafeministeriet😀
Godt og veludført dediktivarbejde!
Jeg er dog til de lukkede, da jeg ikke kan lide flødeskum. Men er tilgengæld en motherfucking sucker for marcipan 😍🤩
Forfatter
Så må du være fan af Penny Lanes, tænker jeg?😍