Høns i haven – bæredygtighed og selvforsyning, når det er bedst

Høns i haven er noget af det mest fantastisk. Jeg elsker hønsenes hyggelig skraben og kaglen og så er der ikke noget bedre end at kunne hente frisklagte æg i retur for madrester og ukrudt fra haven. Og når først man har fået æg fra høns i haven med så orange en blomme, at den farver pandekagerne, så er det svært at vende ryggen til igen.

Og tænk sig at holde høns er bæredygtigt. I stedet for at skraldebilen henter madaffald fra din matrikel, så bliver rub og stub spist og du får noget retur, som du ikke skal ned i supermarked og købe. Det er altså selvforsyning, når det er bedst. Og oven i købet får du også gødning til haven.

Et andet plus er at ungerne elsker hønsene. De elsker at hjælpe til med dem, fodre, kæle og hygge om den. Og jeg elsker at vise ungerne, at alt ikke kommer fra en supermarkedshylde. De har ikke ansvaret alene, men er medansvarlige og det er noget som gør dem stolte.

Vi har en lille blandet flok damer og en enkelt herre. Han hedder Hans og alle damerne er da også navngivet Grethe, Sofia, Gaina og Ida’erne (det er de røde Isa Brown, som vi har fem af og ikke kan kende forskel på).

Hvad kræver høns i haven?

Ikke særlig meget vil jeg starte med at sige. Der er vitterligt kun få minutters “arbejde“ hver dag med at tjekke hønsene, give vand/foder, hente æg og lukke dem ud og ind i hønsegården. At jeg så bruger længe på at snakke med dem og iagttage er en anden sag.

Med det sagt så kræver det selvfølgelig alligevel at du har et hønsehus, en hønsegård og eventuelt en feriepasser. Selvom vi lukker vores høns i haven, når vi er hjemme så har vi stadig en hønsegård. Der er de når vi ikke er hjemme og på ferie. Det er en god ide at gøre hønsegården rævesikker. Det vil jeg ikke klog en masse i, for googler du finder du massere af gode råd.

Vi selv har en god højde på hegnet og hegnet fortsætter i jorden, således Mikkel ræv støder på det, hvis han forsøger at grave under. Det er endnu ikke sket, men det er altså ikke fordi han ikke bor her omkring, for vi har set ham i haven flere gange.

I bunden af hønsehuset har vi savsmuld. Det fungere rigtig godt og da huset og gården har en god størrelse er det ikke særlig ofte vi muger ud. Måske 3 gange om året.

Prøv ikke at gøre det alt for dyrt og indviklet med et hønsehus. Et gammel legehus eller skur kan sagtens gøre det. Hønsene skal blot kunne komme i læ. Træk kan de nemlig ikke tåle.

Hvad spiser høns?

Hele året rundt får vores høns madrester. Det kan være alt fra toppen af en peberfrugt, en rest spaghetti eller en skorpe brød. Vi har altid en spand stående, som alt til hønsene kommer i. Den tømmer vi en gang om dagen.
Til info findes der en EU lov som siger at høns ikke må få køkkenaffald. Dette pga smitsomme sygdomme. Men opbevarer og forbereder du grøntsager, frugt, brød eller lignende i et andet lokale end køkkenet er det ok at fodre med, så længe maden ikke har været i kontakt med animalske produkter.

Om sommeren hvor hønsene går frit i haven er det begrænset hvad de spiser udover det, som de selv finder af insekter og ukrudt. Men vi har altid æglægningsfoder stående i tilfælde af at de skal have lidt ekstra.

Over vinteren hvor hønsene ikke kan finde det store i haven, så har vi æglægningsfoder og korn, som de spiser en del af. Æglægningsfoderet køber vi i den lokale Land og Fritid, i mens kornet er fra den lokale landmand.

Hvilke hønseracer skal vi vælge?

Vi har selv en blandet flok. Allermest fordi jeg elsker at hente en lille farvepalet af æg. Isa Brown (kaldes også Isa Warren og Rød Amerikaner) har vi valgt for dens æglægningsevne. Det er en hybrid, som ikke altid er populær blandt hønsefolk, men altså den høne, som lægger allerflest æg. Æggene fra Isa Brown skulle være lysebrune, men vores er vist mere beige end de er lysebrune.

Maranen har vi fordi den lægger de smukkeste chokoladebrune æg. Vi har kun en enkelt, men jeg vil gerne have en enkelt mere. Den lægger ikke æg hver dag.

Vores hane er grønlægger. Det samme er et par af vores høns og dem har vi valgt fordi de giver de smukkeste blå æg. Grønlægger er en blandingshøne, hvor en af partnerne altid er Araucana. Allerhelst ville jeg gerne have haft the real deal – altså Araucana – men de er vildt svære at finde og kan være ret dyre. Creme Legbar lægger også blå æg og faktisk har vi netop købt nogle rugeæg af racen, så må vi se om det lykkes.

Snart udvider vi flokken med tværstribet skovhøne og toppede høns. Googl lige sidstenævnte – de er så søde og skægge.

Antallet af høns er derfor svært at give råd om, for det afhænger altså også af hvor givende racer du vælger i forhold til æglægning. Vores Isa Brown lægger nærmest hver dag, mens grønlæggerne og maranen pt “kun” lægger 3-4 æg om ugen.

Hvor køber jeg høns?

Vi har fundet vores høns på DBA og De Gule Sider. Vi startede med at finde ud af hvilke racer vi gerne ville have og søgte derefter på dem i nærheden af os selv. Nogle gange skal der lidt tålmodighed til, hvis man ikke vil fare land og rige rundt.

De fleste høns starter æglægning, når de er cirka 20-24 uger. Husk at helt små kyllinger kræver varmelampe, hvis de ikke har en hønemor.

 

OBS – husk at tjekke kommunens hjemmeside for deres reglement omkring høns og hane. Det er nemlig forskelligt fra sted til sted og afhænger af om du bor i villakvarter eller på landet. Måske er hanen ikke den bedste ide, hvis du bor på en villavej og hønsene kan sagtens fungere uden.

Husk der er også regler for hønsehus i forhold til skel fra naboen. 

 

Kig forbi min kategori med fokus på køkkenhaven og find mere inspiration