Væggene i vores soveværelse har længe været gabende tomme. Det er vist snart et år side, at jeg pillede de gamle rammer og plakater ned og siden er jeg bare ikke komme videre. Bevares, der er da komme gardiner op. I sommer. Altså sidste år. Det var lidt svært at sove i et helt lyst rum med en lille baby, så den del kom der hurtigt styr på. Eller altså jeg fik Dan til det. Men altså gjort blev det.
FØR-BILLEDER SOVEVÆRELSE
Ja, redt seng fik jeg ikke lige gjort før før-billederne, men mon ikke, at du kan abstrahere fra det lige et øjeblik. Jeg synes nemlig bare, at du skulle se væggene inden mit lille plakat make-over af soveværelset.
I weekenden skulle det altså være. Jeg havde forinden været på udkig hos Desenio og klikket både plakater og rammer hjem. Det kom ganske hurtigt – efter få dage. Udvalget er kæmpe stort og priserne ganske rimelige. Og så er det altså en kæmpe fordel, at de både har rammer og plakater i alle størrelser. Det gør det hele lidt lettere, at man ikke skal fare rundt efter rammer i diverse størrelser!
Faktisk er Prada plakaten også købt hos Desenio i sin tid, men jeg synes vi trængte til noget nyt. Jeg er ret vild med Desenios enkelte illustrationer af kvindekroppe i sarte farver og de smukke akvarel tegninger. På en eller anden måde bliver jeg lidt betaget af dem. Plakater er en super let genvej til et make-over af et rum. Egentlig havde jeg også tænkt mig, at male væggen over sengen, men jeg synes egentlig, at det fungere ret så godt uden. Måske bliver en malet væg også for meget med de tunge gardiner? Nu må vi se, hvad det ender med. Jeg har det med, at tage den slags beslutninger lige pludselig og ganske hurtigt eksekvere dem.