Konvertering af vikle til bæresele

Konvertering af vikle til bæresele LedaKonvertering af vikle til bæreseleKonvertering af vikle til bæreseleI sommer fandt jeg min DISO* vikle. Den smukkeste vikle fra Artipoppe kaldet Leda. Eller faktisk fandt hun mig, da en hollandsk mama pludselig sendte mig en besked. Hun havde set mine søge indlæg i diverse grupper på FB og overvejede, at sælge sin vikle, men var stadig i tvivl. Vi endte med, at blive enige om, at dele hendes Leda vikle i to. På den måde kunne hun få en ringslynge ud af den og jeg kunne få det samme. Men ringslynge og jeg er aldrig rigtigt blevet tætte venner. Jeg har det egentligt på samme måde med vikler, men fordi Leda er så smuk, havde jeg bestemt mig for, at give vikler endnu en chance.
Men nu stod jeg altså pludselig med en halv vikle og jeg bestemt mig derfor for, at den i stedet skulle konverteres til en bæresele. Når alt kommer til alt er jeg bare allermest til bæreseler.

Konvertering af vikle til bæresele

Som sagt, så gjort. Jeg udså mig Esther fra Petit & Me til konverteringen. Jeg har længe fuldt hende på både Instagram og Facebook og beundret hendes smukke arbejde. Indtil nu har hendes arbejde da også været langt det pæneste, som jeg har set. Ligesom, at jeg kun har læst gode anmeldelser af hende. Det gør selvfølgelig, at hun er en populær syerske med ventetid. Vil man ha’ syet en bæresele af hende foregår det på den måde, at man køber et slot HER. De frigives hver måned og sløv på tasterne skal man ikke være, for at købe en slot og dermed reservere en plads i Esters kalender mod et depositum på EUR 50. Depositummet fratrækkes senere den endelige pris på konverteringen.Konvertering af vikle til bæreseleKonvertering af vikle til bæresele

Når du har fået en plads i kalenderen skal din valgte vikle (se nedenfor for tips til, at finde vikler) sendes afsted til Esther og du skal vælge hvilken slags bæresele, størrelse osv du ønsker. Det får du en udførlig mail om og når det bliver din tur kontakter Ester dig for en uddybende snak. Hun er i øvrigt super sød og kan seriøst trylle med selv et lille stykke stof. Jeg har fået en fuld konvertering – det betyder, at stoffet indvendigt og bag på stropper og waistband også er Leda. Har du et mindre stykket vikle kan man også få en halv konvertering. Det betyder blot, at der bruges andet stof indvendigt.
Ydermere findes der forskellige typer af bæreseler og dermed noget for enhver smag. Jeg har valgt en Petit & Me signature carrier med combowaist i str pre-toddler/toddler. Den minder en del om en Artipoppe Zeitgeist. Detaljerne på selve bæreselen kan også ændres efter ønske. F.eks. kan man tilkøbe hætte, forlængere osv.
Skulle du have scraps, altså stofrester, tilbage, så kan jeg anbefale, at få lavet en mini bæresele til ungerne. Doll carriers er simpelthen noget af det sødeste. Mine unger fik en hver i julegave og det hitter altså stort, at de nu kan bære dukkerne omkring på maven! De kostede EUR 40 stykket. Og stoffet havde jeg jo så selv fundet og sendt til Esther. Matchende en Artipoppe Zeitgeist bæresele, som jeg havde i forvejen.
Nåååh ja og inden du spørger til priserne på en bæresele, så kommer det simpelthen helt an på hvilken vikle du køber eller har købt og hvilken type af bæresele og tilvalg du vælger hos Petit & Me, men Esther har en udførlig prisliste på hjemmesiden, som du kan kigge lidt i.

Hvor kan jeg finde den perfekte vikle til konvertering?

Først og fremmest er det selvfølgelig en smagssag. DBA, FB market, Trendsales og reshopper er gode steder, at starte, hvis du foretrækker, at kunne hente selv. Men der findes også et hav af grupper på Facebook, hvor der sælges vikler i stakkevis. Jeg er selv ret begejstret for Artipoppe og derfor er det også hovedsagligt Artipoppe grupper, som jeg følger. Jeg er medlem af lidt blandet. Blandt andet Artipoppe wraps and beyond, Artipoppe slings og Artipoppe NL. Den første fredag hver måned holder Artipoppe NL DOND*, hvor der ofte kommer mange lækre vikler (og bæreseler) til salg. Artipoppe wraps and beyond holder også DOND, men det er vist den anden fredag i hver måned. Ellers kommer der også løbende salgsopslag op, ligesom man kan lave søgeopslag. Leda fandt som nævnt mig, fordi jeg var flittig med, at poste DISO* indlæg.
Petit & Me har også gruppen Petit & Me babycarriers chatter – der kan man også være heldig, at finde en bæresele i yndlingsviklen til salg.
Hvis du gerne vil have et overblik over hvilke vikler, som er produceret og dermed findes derude, så tjek eventuelt Wraptrack. Der findes vitterligt vikler i alle prisklasser. Nogle findes der mange af, andre er svære at få fingrene i.

Konvertering af vikle til bæresele

Hvad betyder alle forkortelserne??*

Her finder du en lille liste med forkortelser, som er gode, at kende, når du jagter en brugt vikle. Min oplevelse er, at det i starten er en smule forvirrende med alle forkortelserne, men, at man lynhurtigt kommer ind i jargonen. Smid endelig en kommentar, hvis du synes der mangler nogle. Det gør der i øvrigt helt sikkert.

DISO – desperat in search of

ISO – in search off

UNICORN – en sjælden vikle, som er svær, at finde

DOND – deal or no deal

FS – for sale

FSE – for sale elsewhere

FSO – for sale only 

FTO – for trade only

FSOT – for sale or trad

NFS – not for sale

MV – market value 

RV – retail value 

DIPS – do inform before sale (altså vil sælger gerne have forkøbsret, hvis du skulle sælge)

CHICKEN – når der er mulighed for, at sælger fortryder og ikke vil sælge alligevel 

EUC – excellent used condition

VGUC – very good used condition
GUC – good used condition

 

 

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?