Flødekarameller – de bedste af slagsen

Flødekarameller opskriftopskrift

Flødekarameller er overraskende let at lave, kræver ikke de vilde ingredienser og så smager de bare ud af den her verden godt. Jeg skal virkelig lægge bånd på mig selv for ikke bare at æde hele portionen helt selv. Men altså hvis man lige kan komme sig over den trang er det alletiders værtindegave, som jeg kun kan forestille mig vil blive modtaget godt!

Det er lettest at have et termometer i baghånden, når du skal lave flødekarameller, men har du ikke et, så mærk på karamellen. Altså ikke med fingrene, men med grydeskeen. Men kan mærke når det tykner. Du kan også lade en dråbe karamel falde på en kold tallerken. Stivner dråben, så er karamellen ved at være der.

Et andet hit, når nu du er i køkkenet er hjemlavede skumfiduser. Det er overraskende lette at lave og kræver hverken mange eller særlige ingredienser. Jeg kan også foreslå at forsøge dig med hjemmelavede brændte mandler på panden. Det er i øvrigt også overraskende let og kræver også ganske, ganske få ingredienser.

Opskrift på flødekarameller

100 gram smør
2 dl rørsukker
2 dl fløde
1 1/2 dl lys sirup
1 tsk vaniljesukker
1 1/2 tsk flagesalt

Vær obs på at karamellen bruser op, så vælg en gryde med lidt højde.
Smelt først smørret i en gryde. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og lav det koge uden låg. Rør fra tid til anden. På et tidspunkt begynder karamellen at tykne – så er den ved at have den rigtige temperatur, som er omkring 128 grader, hvis du har et termometer. Det tager cirka 30 minutter.

Kom karamellen i et fad med bagepapir. Mit er cirka 18×26. Kom på køl. Efter et par timer, når karamellen er stivnet helt kan du skære den ud med en skarp (og kold) kniv.
Jeg klipper et bagepapir ud i små firkanter og bruger til indpakning.


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Flødekarameller opskrift


Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?