Fredagskagen er reddet – her er opskriften på Dumle kage

image

Og nu kommer opskriften, så også på den lækre kage jeg skrev om igår. Det er da egentlig også en smule tarveligt at skrive om kage og ingen opskrift dele. Der må jeg lige spænde ballerne og tage mig sammen en anden gang 😛 Toppingen er über sød, så et drys havsalt gør den godt, synes jeg. Men det er nok en smagssag, som jeg vil lade jer om at vurdere.

Opskrift på Dumle kage

250 gram smør
100 gram chokolade
1 pose Dumle (120 gram)
4 æg
2 dl sukker
3 dl hvedemel

3 spsk kakao

Dumle topping
3 spsk piskefløde
1 pose Dumle (120 gram)
100 gram blødt smør
5 dl flormelis

Først skal smør, chokolade og den ene pose Dumle smeltet. Det kan gøres i en gryde ved lav varme. Husk og rør af og til og lad blandingen bliver helt jævn. Lad køle en smule.

Hæld æg og sukker i en skål, og rør til en luftig æggesnaps. Herefter røres chokoladeblamdingen i og hvedemel samt kakao tilsættes.

Hæld dejen i et ildfast fad eller en springform, som jeg har gjort.

Opvarm ovnen til 175 grader og bag kagen i cirka 25 minutter.

Dumle karameltopping

Fløde og Dumle kommes i en gryde og smeltes. Når blandingen har en jævn konsistens tages den af varmen og det blødesmør røres i. Kom flormelis i lidt ad gangen til karamellen har den rigtige konsistens.

Smør karamelglasuren på den kølede kage.

 

Så er der ikke andet og gøre end at smække benene op og nyde en omgang Dumle kage. Kan stærkt anbefales i selskab med Netflix 😛

 

Inspiration til topping fra webopskrifter.dk

Follow:
Share:

6 Comments

  1. Julie
    27. august 2015 / 5:49 pm

    Er det mørk eller lys chokolade du bruger i kagen?

    • Nanna
      Forfatter
      28. august 2015 / 4:27 pm

      Jeg bruger lys, men begge dele kan bruges 🙂

  2. Heidi Frederiksen
    20. maj 2016 / 11:06 am

    Hejsa
    Kan man mon lave denne til muffins ?
    Fortsat god fredag
    Krams H

  3. Bente
    12. januar 2020 / 9:30 pm

    Skal der virkelig ikke bagepulver i?

    • 14. januar 2020 / 8:11 pm

      Hej Bente,

      Det er en brownie kage, så nej 🙂

      KH
      Nanna

Leave a Reply


Looking for Something?