Italienske flutes med havsalt

Italienske flutes med havsaltItalienske flutes med havsalt

Sprøde og luftige flutes er en af mine absolut yndlings brød. Det lille drys havsalt inden de bages er prikken over i’et. Men er du ikke til det undlader du det selvfølgelig bare. Det er også enormt lækkert at drysse diverse krydderurter og krydderier over. Bedst af det hele er at de er virkelig lette at lave og bage. Her kan alle sagtens være med.

I opskriften finder du et fif til at bage sprøde flutes, men ellers vil jeg også anbefale dig at følge med på min Instagram, hvor jeg jævnligt deler ud af tips og tricks til velsmagende og velbagt bagværk. Det behøver nemlig slet ikke være svært at slå bagerens brød.

Opskrift på Italienske flutes med havsalt 

4 stk 

25 gram gær

3 spsk olie

5 dl lunken vand

200 gram durummel

500 gram hvedemel

1 tsk salt

1 tsk sukker

Lidt havsalt til drys

 

Opløs gæret i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt godt sammen.

Lad dejen hæve i cirka halvanden time.

Drys lidt mel ud over et bord og tag dejen. Træk den ud til en firkant. Den skal ikke rulles eller æltes, men trækkes.

Del herefter dejen i 4 stykker. Jeg bruger altid en pizzaskære. Tag i hver ende og sno i modsat retning.

Sæt flutsene på en bageplade. Der kan være på to på hver plade.

Lad hæve en halv time. Drys med havsalt.

Ovnen skal varmes op til 225 grader og der skal stå et lille fad i bunden med vand. Brøddene skal bage i 15-20 minutter og når de har bagt halvdelen af tiden tager du fadet med vand ud og lader dem bage færdigt. De er lækre gyldne og brune, når de er færdige. Lad dem køle på en bagerist.

Kan fryses.

opskrift på brød opskrift på brød

luftige og sprøde

Find også opskrift på // Verdens bedste hvidløgsbrød med mozzarella og feta // lækkert & krydret brød // Pampas stykker // Kokos pandekager //

Follow:
Share:

36 Comments

  1. Rune
    8. september 2016 / 2:02 pm

    De er supergode – de lykkedes i første hug! Tak for opskriften!

    • 9. september 2016 / 6:40 am

      Dejligt de blev gode. Jeg elsker selv de flutes 🙂

  2. Christina
    12. september 2016 / 4:53 pm

    Mums filibaba – de er MEGA nemme at lave og smager jo himmelsk ( valgte dog oregano oven på halvdelen)

    • 12. september 2016 / 7:19 pm

      Jeg er også vild med dem og ku’ sagtens forestill mig at oregano også er lækkert 😀

  3. Martin
    16. september 2017 / 8:53 am

    Super gode og nemme at lave. De sad lige i skabet første gang. Jeg har lavet dem flere gange siden. Tak for opskriften.

  4. Annelise
    18. november 2017 / 1:28 pm

    De ER super lækre, og gæsterne er vilde med dem, så jeg bager aldrig andre efter at ha bagt disse!!

  5. karen lund
    7. december 2017 / 5:32 pm

    valdemar poulsens vej 7a

  6. Siw
    19. december 2017 / 5:02 pm

    Varmluft el. konventionel ovn?

    • 20. december 2017 / 9:48 am

      Alm, hvis varmluft notere jeg det altid efter grader 🙂

  7. Lis
    3. februar 2018 / 12:21 pm

    Bruger denne opskrift hvergang,er super gode.

  8. Lis
    3. februar 2018 / 12:22 pm

    Er super gode ,bruger denne opskrift hvergang.

  9. Maiken
    6. november 2018 / 5:36 pm

    Hvor mange personer er der brød til i denne opskrift?

    • 7. november 2018 / 6:26 am

      Der bliver til 4 flutes 🙂 De er cirka samme str som de der købe hvidløgsflutes, men mætter betydeligt mere. Jeg vil svare, at det kommer an på hvad du servere det til. Tænker at der går mere, hvis det er til tapas end til suppe..

  10. Pia
    8. november 2018 / 12:07 pm

    Jeg laver dejen længere og snor enderne om hinanden, så bliver de rigtig flotte og mere ensartede.

    • 9. november 2018 / 8:29 am

      Hej Pia 🙂 Jeg kan nu faktisk godt li’ at de ikke er ensartede – synes det giver lidt charme. Men det er jo smag og behag. Tak for tip 🙂

  11. Stephanie
    17. februar 2020 / 4:38 pm

    Har haft en dej i mellem hænderne der var meget ala denne og jeg forstår ikk hvorfor der ikk skal mere mel i inden hævning den er virkelig våd når den skal trækkes ud, kan slet ikk lade sig at gøre. Har brugt rigtig meget ekstra mel bare for at kunne folde dejen igen og igen med en dejspartel. Er det meningen?

    • 17. februar 2020 / 5:13 pm

      Hej Stephanie,

      Det er nærmest umuligt at angive et nøjagtigt mål på mel. Det bedste du kan gøre for dit bagværk er at mærke på dejen og stole på din mavefornemmelse. Det vil sige, hvis du synes dejen er for våd at arbejde med, så tilsæt mere mel. Blot pas på med at tilsætte for meget. Det giver tørt brød 🙂
      God fornøjelse 🙂

      KH
      Nanna

  12. Heidi
    2. maj 2020 / 7:46 pm

    Mums lækker opskrift og meget nem 💪
    Jeg kom 75g majsgryn i og reducerede med 50g hvedemel

  13. Lissy Thellufsen
    20. november 2020 / 3:44 pm

    Hold da op, hvor er de dejlige og lækre. Tak for en fantastisk opskrift, jeg tilføjede lidt enzymer og brugte tør gær.

  14. Signe
    14. maj 2021 / 7:56 pm

    De var så gode! Tak for fin opskrift

  15. Naja
    26. maj 2021 / 9:52 am

    Fryser du dem før eller efter de er bagt? 🙂

  16. Gitte Bentzen
    30. juli 2021 / 10:10 pm

    Hej 🙂
    Jeg skal bage flutes imorgen, og vil prøve at benytte bageenzym for første gang. Din opskrift lyder god; jeg kan se her at det er konventionel varme og bliver derfor lidt i tvivl, da du skriver der skal 2 flutes på hver sin bageplade, men på fotoet ligger alle 4 jo på samme plade? Synes det er længe de 2 sidste skal stå og vente, før der er ledigt i ovnen igen…

    • 6. august 2021 / 9:37 am

      Hvis de kan være der, så bare på med alle 🙂

  17. Dorthe Falcher
    7. august 2021 / 8:39 am

    Har nu lavet dem flere gange med forskelligt fyld i. De er helt fantastiske. Skal også bage dem i dag

  18. Milla
    29. januar 2022 / 2:20 pm

    De ser gode ud.
    Er det bare et fad med vand og brændende over på en rist?
    Og sidste spørgsmål
    Kan de bages dagen før, og serveres kolde ? Altså vil de stadig være sprøde ?

  19. Camilla
    20. november 2022 / 10:06 pm

    Mnnn, er ved at bage dem som miniflutes til min dreng, som er halv italiensk – ingen rugbrød i madpakken, tak 🫶

  20. Ellen Demant
    27. september 2023 / 2:23 pm

    Dine flutes er supernemme at bage og smager så skønt.😋

Leave a Reply


Looking for Something?