Rød spidskålssalat med granatæble og valnødder

Rød spidskålssalat med granatæble og valnødder

Noget jeg øver mig i er at blive bedre til at eksperimentere med lækre og nye salater. Jeg elsker det, istedet for den traditionelle med iceberg og tomater og agurk. Ja faktisk ved jeg ikke hvorfor jeg ikke laver nye salater hver aften, for de bliver altid spist, når jeg vover mig ud i noget nyt. En simpel, men virkelig lækker er en jordbærsalat, men denne med blåbær er også virkelig lækker.

Lige for tiden leger jeg lidt med spidskål og jeg aner ikke hvorfor det ikke er sket tidligere. Jeg er nemlig blevet svært begejstret for blandt andet denne rød spidskålssalat med granatæble of valnødder. Den smager så lækker. Både sød og frisk. Måske i kan bruge opskriften her i påsken? Nu er den i hvert fald givet videre 😉

Rød spidskålssalat med granatæble og valnødder

4 personer (som tilbehør)

1/2 rød spidskål skåret fint

1/2 granatæble, dvs kernerne

1 appelsin skåret i fine både

1 æble i små tern

En stor håndfuld valnødder

 

Dressing:

3 spsk olivenolie

2 spsk balsamico

1 spsk honning

 

Pynt:

Evt. brøndkarse

 

Alle ingredienser skæres som anvist og blandes i en skål. Dressingen røres sammen og vendes herefter i salaten. Pynt eventuelt med brøndkarse.

Kan sagtens laves i forvejen.

Spidskålssalat

Find også opskrift på // Blåbær og jordbær salat // One pot pasta – aftensmad på under 10 minutter // Italienske flutes med havsalt // Squash boller med spinat // Spaghetti med kødboller //

Follow:
Share:

1 Comment

Leave a Reply


Looking for Something?