6 tips til en vellykket rejse med børn

Det er efterhånden 3 år siden, at jeg delte mine 7 bedste tip til at rejse med små børn. I mellem tiden er mine unger jo altså blevet noget større, og jeg tænker det samme gør sig gældende for jeres 😉

I hvert fald tænkte jeg, at det var tid til en ny omgang. Del endelig, hvis du sidder inde med guldkorn. Egentlig vil vi vil alle blot ha’ den letteste mulige rejse med samarbejdende børn. Som oftes flyver vi, men jeg tænker tipsene kan bruges Hvadenten man rejser til vands, til lands eller i luften.

6 tips til en vellykket rejse med børn

1. TID & TÅLMODIGHED. Kom i god tid, hav god tid og sørg for starte ud mætte. En start med stress og sultne børn er nærmest en stensikker start på en ulidelig flyvetur eller rejse.

2. PAK EN TASKE TIL HVERT BARN. Vores børn har hver en Fjällräven mini, i hver sin farve, som jeg pakker hjemmefra. Den har en fin størrelse og kan indeholde de vigtigste ting.

3. SNACKS. Snacks er for os totalt uundværlige. Selvom vi starter ud med at spise lige inden afgang er der altid nogle, som er sultne 5 minutter efter vi har spist. Og selvfølgelig heldt når en sandwich af toastbrød, som de i sidste ende alligevel ikke spiser, koster 99,50 ,-. Derfor laver jeg altid madpakke hjemmefra. Den består hovedsagligt af snacks som ostehaps, kiks, gnavegrønt, chips, slikkepind osv. Jeg pakker det i de der poser, som kan åbnes og lukkes flere gange. Og så pakker jeg en til hvert barn og kommer i hver deres taske. Så kan de selv snacke, når de bliver sultne. Udover det tager jeg gerne pizzasneglepølsehorn, boller eller andet godt med.

4. UNDERHOLDNING. Dette er en af de pænt vigtige punkter, for uden underholdning kan turen godt blive ret langt. I ungernes tasker kommer jeg ofte en tegnebog og tuscher, Ipad, bøger og evt et lille spil af en art. Nogle gange køber jeg en lille gave til billige penge, som jeg pakker ind og de kan åbne på flyet. Men det, som er mest populært, som underholdning pt, er klart bøgerne HER.

Jeg medbringer også ofte en bog eller bøger, som vi kan læse op for pigerne. Lige nu hitter Pippi, Bdr. Løvehjerte og Folk og røvere i Kardemommeby.

5. PUTTEBAMSE. Hos os har alle børn en bamse, som de putter med hver nat. Den ryger også ned i deres rygsæk. Den har nemlig en dejlig rolig effekt på dem. Ofte bliver de helt afslappede, når blot de sidder med dem.

6. UNDGÅ PROPPER. Da ungerne var mindre brugte vi sutteflasken eller sutten under start eller landing. Den slags har vi ikke i huset mere, så nu får de enten en tår at drikke eller et tyggegummi, hvis ørene driller. Det kan være svært at få dem til at lave gabebevægelser, når de panikker over ondt i ørene, så er et tyggegummi et kærkomment middel.

 

 

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Mette
    10. juli 2018 / 12:39 pm

    Hej Nanna, sikke nogle gode råd 😁

    Jeg har et nysgerrigt spørgsmål som selvfølgelig er svært at svare på, men havde I fået 3 børn hvis ikke den ene “omgang” var tvillinger? Knus fra en fast læser

    • 11. juli 2018 / 1:44 pm

      Hejsa 🙂
      Det er selvfølgelig svært at vide, hvordan tingene var gået, hvis ikke vi havde fået tvillingerne i første omgang. Med altså efter to havde vi stadig lyst til en mere.. Og en evt fire er stadig noget vi taler fra tid til anden. Så ja jeg tror vi havde fået tre alligevel 🙂

Leave a Reply


Looking for Something?