Jeg så æggene af gips på Pinterest engang sidste år og siden har jeg haft lyst til selv at prøve, at lave dem. Egentlig var det vist på et påskebord, at jeg så dem, inden at jeg søgte på Pinterest, men jeg synes nu også sagtens, at de kan fungere på et julebord med f.eks. en julestjerne i. På Pinterest går de også som drageæg, så det er vist kun fantasien, som sætter stopper for brugen.
Men selvfølgelig kommer de også på påskebordet herhjemme.
Æggene af gips kan laves i et hav af varianter og størrelser – helt efter din smag. Jeg spottede også nogle som brugte gaze og gips udenpå ballonen. Så det er også en mulighed.
DIY: sådan laver du gips æg
Det er simpelt og let selv at lave æg af gips. Faktisk også en del lettere end jeg umiddelbart troede, men heldigvis kan det også gå den vej nogle gange 😉
Det skal du bruge til at lave gips æg
Start med at skære den ene plastikflaske over, således du får en tragt. Det gør processen med at få gips ned i flaske to en smule lettere.
Tag en kop gips og en halv kop vand, kom begge dele i flasken via tragten. Ryst godt.
Tag en ballon. Pust den op og sæt den på munden af flasken. Hæld gipsen ned i ballonen. Forsigtigt, så ballonen ikke springer.
Bind en knude på ballonen.
Herefter skal ballonen bevæges i cirka 5-10 minutter. Sætter du den for tidligt fra dig, løber gipsen i bunden af ballonen og du får ikke et æg. Når gipsen begynder at stivne sætter du ballonen fra dig. Lad den tørre et par timer inden du forsigtigt tager ballonen af.
Voila et styks pynte æg af gips.
Hvis du ligesom jeg har det lidt svært med skrevne guides, så har jeg lavet en lille video guide nedenfor. Bær over med nattøj og morgenhår. I får den meget naturlige version af mig og ungerne i den her. Haha.
Følg også med på pinterest & Instagram
Find også // Ideer til pynt og bordkort til julebordet //Ris a la mande kage // Juletræ af butterdej // Jule cheesecake //
Hvis du laver en tragt af et stykke (mad)papir og sætter det et stykke ned i flasken, så vil papiret automatisk smutte ud til kanten hele vejen rundt. Papiret har en bred åbning foroven, så det er ingen sag at hælde gipsen i flasken. Var det ikke bedre at bruge en ‘opsprætterkniv’. Den er meget lille, og du kan nøjes med at sætte spidsen ind under ballonen i modsætning til din brede kniv – som let laver ulykker.
Forfatter
Hejsa Elsebeth,
Det lyder som en fin ide med madpapir! 🙂
Jeg ved ikke hvad en opsprætter kniv er, men det fungere nu ganske fint med den lille kniv, som jeg bruger. Den er så døv, at der ingen farer for ulykker er 😉
KH
Nanna
Hej Nanna
Den gips du henviser til står dern er “lys grå”…
Men den bliver hvid ? Skal nemlig igang med at lave æg 😆
Forfatter
Hejsa ☺️
Jeg linker blot til siden med forskelligt gips. Tror dog den 1 kg jeg bruger i videoen er udsolgt. Den er hvid og har varenummer 768451 og den kan jeg ikke umiddelbart finde på siden.
KH
Nanna
Hei, det er fint hvis du skriver hvor du fikk inspirasjon i fra, slik man skal gjøre når man finner de på nett😉 Ha en fin dag
Forfatter
Hej,
Som jeg skriver fandt jeg min inspiration på Pinterest. Søg eventuelt på plaster egg, dragon egg eller drachen eier, så finder du super mange varianter. Også nogle ret cool med f.eks. kobber maling indeni.
Du må selvfølgelig også hellere end gerne få et udpluk af nogle af de sider, som jeg selv har kigget på.
F.eks.
https://www.instructables.com/id/Giant-Plaster-Easter-Dinosaur-Egg/
http://neuhausdeko.com/so-machst-du-game-of-thrones-drachen-eier-aus-gips-super-diy-bastelidee/
http://modernestil.blogspot.com/2016/03/gips-egg.html?spref=pi&m=1
http://www.stormthecastle.com/how-to-make-a/make-a-plaster-of-paris-dragon-egg.htm
Men, som nævnt, er der mange, mange flere, hvis du kigger forbi Pinterest og bruger de nævnte søgeord!
Havde jeg fundet inspirationen et specifikt sted havde jeg selvfølgelig linket dertil i teksten. Men det er ikke tilfældet i denne omgang ☺️
Ha’ en skøn aften ☺️
KH
Nanna
Hej
Fed ide – jeg skal dog lige ha gipsen hjem online – ikke en der forhandler her i Holstebronx – hmm – men når du så planter i ægget – sætter du så ikke plastikpose indeni??
mvh
Joan
Forfatter
Jo ellers bliver det noget sjask 🙂