Sagen er nemlig den, at min fader har inviteret hele familen, altså hans familie og mine søskende og vores familier, på ferie i april. Og det er sgu ikke hvilken, som helst ferie. Vi skal nemlig til intet mindre end USA, hvor vi skal bruge den første uge i Orlando og den efterfølgende omkring Miami. Og jeg kan dæleme næsten ikke få armene ned ad ren begejstring. Det bliver intet mindre end verdens sejeste ferie.
I Orlando finder man både Disney World, Universal Studios, Lego World, Sea World og alt hvad hjertet kunne begære af forlystelser eller tema parken. Og jeg ved altså ikke hvem der glæder sig allermest til Disney World – børnene eller jeg. Det står muligvis lige. Men jeg er simpelthen ved at springes af glæde over, at jeg skal dele den oplevelse med mine baryler. Det bliver jo den vildeste oplevelse for dem.
Jeg er faktisk, så heldig, at jeg allerede har besøgt både Disney World i Paris og Florida en gang tidligere, så jeg ved jo hvad der er i vente og det gør altså ikke min begejstring mindre. For det er jo virkelig en magisk oplevelse for børn. Og voksne. Og det bliver første gang, hvor jeg skal se stederne med min hjemmelavede familie.
Men udover det, så glæder jeg mig også usandsynligt meget til at se Everglades, forhåbentlig drøne i Air boats, spotte krokodiller og at se Key West, som vi altså også har på tegnebrættet. Vi har lejebiler, imens vi er afsted, så det giver os rig mulighed, for at komme omkring. Omend det selvfølgelig ikke bliver i bilen vi hovedsagligt skal bruge tiden. Det bliver nok alligevel ikke så interessant, for de ikke mindre end 5 mini putter, som er med på rejsen.
Men, men, men nu kommer vi til jer. For måske sidder en af jer inde med guldkorn til vores rejse. Måske uundværlige tips til temaparker, måske ting, vi bare må opleve, outlets der skal besøges, restauranter der er et must eller noget helt femte. Hold jer endelig ikke tilbage. Alle tips bliver modtaget med kyshånd..
Fantastiske gave I har fået.
Jeg var så heldig at få en ligne,så vi var derover i vinterferien.Vi var kun i Orlando,da vi ikke havde så langtid.
Mit bedste råd til parkerne er; betalt det ekstra, selvom om det er mange penge og få fast tickets.
Da vi var i Disney havde vi “bare” almindelig billetter, det gjorde at vi kun prøvede max 5 forlystelser. Mange af forlystelserne var der over en times ventetid.
Det gjorde at oplevelse blev lidt negativ.
Da vi skulle i univasal studios parker fik vi fast tickets og det gav en hel anden oplevelse.
Forfatter
Tak for tip Michelle. Fast track billetter er noteret☺️
Jeg er helt enig med dig, Michelle! Fast tickets er altså en god investering.
Forfatter
Vi må investere i dem 🙂
Først og fremmest rigtig god ferie.
Orlando: Discovery Cove er klart et besøg værd. Det er dyrt, men så er der fuld forplejning hele dagen. Husk også at hente det billede der bliver taget af jer ved indgangen – det var gratis da vi var der. Derudover er der gratis entré til Sea World og en vandpark, så prisen er bestemt fornuftigt. De lukker kun 1000 Pers. ind om dagen, så book billetter hjemmefra.
Down Town Disney er også rigtig hyggelig (og gratis), de har nogle specielle restauranter, hvor bordbestilling kan være en god idé.
Kennedy Spacecenter er også spændende, men et stykke væk fra Orlando.
Tree Sister Spring og Crystal River er også smuk og fyldt med søkøer.
The Keys:
Tag en tur med en glasbundsbåd, hvis I er heldige ser I både skildpadder og hajer 🤞🏼
Robbies Marina, på Maraton (mener jeg det er), prøv at fodre Tarpons (kæmpe fisk)
Sunset Grill med udsigt til Seven Mile Bidge er også skøn – især ved solnedgang. Husk badetøj – der er pool. Her kan I også være heldige at se søkøer.
Så er der alle outlet centrene 😊og sumpbådene.
God tur
Forfatter
Tusind tak Christina ☺️ Super tips!
Robbies er et fantastisk sted – det ligger på Islamorada, ikke Marathon (som i øvrigt er en kedelig Key, synes jeg – Islamorada er federe!)
Forfatter
Tak Lena☺️
Waou en gave at få 🙂
I er heldige og må nyde det.
Jeg har ingen erfaring med USA, men håber du få gode råd af andre.
God weekend 🙂
Forfatter
Ja det er vildt <3
Tusind tak Tina❤️
Heldige dig/jer.
Disney World er jo fantastisk (men så stort, at det næsten kræver en plan). Der er desuden så meget at se med de temaparker, du selv har nævnt at det er rigeligt (mindst en dag til hver).
Men VIL du/I se mere, så er Kennedy Space Center (nordpå), imponerende/raketterne er vilde – og sydpå er der diverse alligatorparker, hvor man sejler rundt; en super naturoplevelse.
Rigtig wauw tur.
Forfatter
Ja vi er vildt heldige <3
Jeg tror heller ikke vi gider temaparken i en hel uge i streg, så jeg er virkelig åben for alle slags anbefalinger.
Tak ☺️
Ej hvor fedt med sådan en ferie. Stort tillykke med det. Har intet kendskab til USA for har aldrig været der.
Men bliver simpelthen nødt til at komme med en kommentar til din kommentar om SEA world. Støt IKKE sådanne steder.
Det er af gode grunde en stor hjertesag for dyrevelfærdsorganisationer at få lukket den slags steder som SEA world, for dyrene lider frygtelige skæbner. Støt for alt i verden ikke den slags.
Åhr gud nej, aldrig i livet.
Dyr i fangeskab er det absolut værste. Alt det de har været udsat for gennem tiden, især spækhuggere og delfiner.
Synes istedet det er vigtigt at lære vores børn at tage stor afstand fra den slags 🙏🏻💔
Mange ved ikke, hvor slemt det er, men vil virkelig anbefale dig at se den her film:
https://m.youtube.com/watch?v=8OEjYquyjcg&feature=youtu.be
To af spækhuggere derfra er død her i 2019. Heldigvis er der efter filmen kommet ny lovgivning i USA for brug af spækhuggere. Det betyder at de ikke må avle mere, de må ikke bruge den til shows og de må ikke fange dem mere. Desværre kommer de nuværende spækhuggere til at tilbringe renten af deres liv i denne vandpyt, da de ikke kan klare sig i den frie natur.
En vild spækhugger svømmer op til 400 km. om dagen! Tænk at mennesker har tilladt sig at fange dem. I 80’erne tog man de små kalve fra deres mødre og kom dem i endnu mindre bassiner… 😭💔😭💔
Jeg plejer aldrig at kommentere på dine indlæg. Men lige her, blev jeg simpelthen nødt til det.
Håber ikke du tager det ilde op. Men du skrev jo at vi ikke skulle holde os tilbage.
Rigtig god tur
Forfatter
Hejsa Helle,
Jeg remser blot op hvad jeg selv ved findes i Orlando – ikke vores plan for besøg. Sådan en har vi nemlig slet ikke lavet endnu☺️
Jeg har faktisk ikke sat mig ordentligt ind i Sea World til at udtale mig og ej heller set blackfish, som du linker til.
Jeg har selvfølgelig læst om spækhuggerne i medierne, men jeg troede slet ikke de havde sådan nogle længere? Jeg troede faktisk, at de hjalp rescue dyr, f.eks. søkøer, og samlende affald ved havet – altså prøvede at gøre noget godt? Måske husker jeg totalt forkert eller blander det sammen med noget andet! Som nævnt, så bliver jeg nød til at sætte mig ordentlig ind i det.
Men vi støtter selvfølgelig ikke op om dyremishandling – det behøver du ikke være i tvivl om☺️
Haha – nej i skulle ikke holde jer tilbage med tips og guldkorn😉
Tak.
KH
Nanna
Jeg vil anbefale jer at besøge Blue Spring State Park i Orange City. Det er et populært udflugtsmål for de lokale og virkelig en lille perle. Folk bader og griller frokost på plænen, og der er et vivar af børnefamilier og en rigtig feel-good-stemning.
Man kan leje kanoer eller tage en flodtur på St. Johns River og husk endelig badetøj – man kan nemlig bade i kilden, og der er bare så smukt.
Vi har været i Florida fem gange og skal afsted igen til sommer, og vi er altid en tur i Blue Spring.
Rigtig dejlig tur til jer!
Forfatter
Super tips tak <3
Overvej om key West er turen værd. Det tager, så vidt jeg husker, 7 timer at kære helt ud til key West. Og ja der er smukt osv men det er en lang lige kedelig tur ud og retur. Info omkring everglades er der flere indianerstammer der har små museum, hvor man kan se lidt om deres natur, deres krokodiller og sejle med airboats. Det var en fin lille oplevelse. Lej cykler i Miami og cykel fra north Beach til South Beach (eller omvendt). Man kan næste cykle hele vejen langs stranden. Det er et par km og børn kan sagtens cykel med. Og ellers månjeg også sige, hold jer fra seaworld. Hvis I vil se dyr så besøg animal kingdom i stedet for. Og rigtig god tur.
Forfatter
Anden uge bor vi imellem Miami og Fort Lauderdale – jeg tror der er 4 timers kørsel derfra. Men måske det bare bliver til Key Largo 🙂
Tak for tips 😀