Ungerne elsker, når vi laver tærte. Især i mini udgave, som kan komme med i madpakken.
Og så er det en super let måde, at få brugt rester på. I denne omgang har vi brugt en rest broccoli og kylling, men brug endelig hvad køleskabet allerede gemmer på af rester.
Opskrift på mini tærter
9 stk
– En rulle tærtedej
– 4 æg
– 1 dl mælk (jeg bruger plante)
– 75 gram kylling
– 60 gram broccoli
– Salt & peber
Jeg strækker tærtedejen en smule, så den kommer til, at ligne en firkant. Deler den herefter i 9 dele. Fordeler de 9 dejstykker i min muffinform.
Ingredienserne pisker jeg sammen og fordeler i de 9 forme.
Herefter bages mini tærterne ved 180 grader i cirka 20-25 minutter til, at de er gyldne.