Blåbærdrøm! Denne kage er præcis den samme som min hindbærdrøm. Jeg har blot udskiftet bærrene. Og det er jo det smarte ved opskriften. Du kan let udskifte bærrene alt efter sæson.
Blåbærrene har vi selv plukket på en pluk selv mark. Super hyggeligt!
Opskrift på blåbærdrøm
5-6 personer
Mandelbund
150 gram mandler
2 store æg
2 1/2 dl rørsukker
Blåbærmarcarponecreme
250 gram mascarpone
2 dl fløde
1/2 dl flormelis
2 tsk vaniljesukker
125 gram gram friske blåbær
Pynt
250 gram friske blåbær
Eventuelt spiselige blomster
Step 1: mandelbund
Tænd ovenen på 175 grader (alm ovn).
Pisk æg og sukker til det er hvidt og luftigt og sukkeret er opløs. Mandlerne skal laves til mandelmel. Jeg bruger min minihakker til at kører det rimeligt fint. Miks massen godt og kom den i en springform. Jeg bruger en med en diameter på 20 centimeter.
Bages i cirka 30 minutter.
Lad køle.
Step 2: blåbærmascarponecreme
Kom mascarpone, fløde, vaniljesukker og flormelis i en skål og pisk det godt stift. Tilsæt blåbær og pisk sammen.
Step 3: saml kagen
Når bunden er afkølet fordeles blåbærmascarponecremen ovenpå. Kagen pyntes med friske blåbær og f.eks. spiselige blomster.