Nutella boller – en bid af himmerig

Selvom man ikke må prale over egne evne, så bliver jeg simpelthen nød til at prale lidt med de her nutella boller. De smager sgu af himmerig eller det tror jeg altså de gør. I hvert fald smager de virkelig fantastisk. Men okay nu er jeg altså også virkelig inkarneret Nutella fan 😉 Jeg deler lige opskriften og så kan i jo selv vurdere hvad i synes. De er by the way super simple og egentlig også ret hurtige at lave.
Opskrift på Nutella boller
12 boller
25 gram gær
3 dl lunken vand
6-7 dl hvedemel
3 spsk sukker
1 spsk olie
1 tsk salt
Nutella
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt igennem.
Lad hæve i en times tid.
Kom lidt mel på bordet, del dejen i to stykker. Rul ud og del i 6 stykker. Kom nutella klatter midt på. Fold dejen omkring og sæt på bageplade med samlingen under bollen.
Gentag med det næste stykke dej.
Skal bages cirka 12 minutter ved 180 grader.
Gør dig selv tjenesten og smag på dem lune 😛
Hvis i er på udkig efter en lidt lækre snack, så tjek lige dette focaccia med jordbærsalat ud. Den kan slå benene væk under de fleste.
Find opskrift på // Toblerone cheesecake // Spinatboller // Pizzaboller // Toffifee cheesecake // Fastelavnsboller //

De boller ser simpelthen bare en tand for lækre ud. Dem er jeg simpelthen nødt til at lave!!! Mums 🙂