Hvem kender ikke Twix? Personligt er det en af mine favoritter og jeg husker tydeligt dengang navnet skiftede fra Raider til Twix. Dengang var det lidt mystisk, at den sådan skiftede navn midt i det hele. Nu synes jeg, at Twix passer intet mindre end perfekt til den fantastisk bid, som chokoladebaren jo er. Det perfekte med Twix er, at den kommer med to i en indpakning. Og der ved alle jo, er dobbelt så godt. Præcis som tvillinger og dem ved jeg jo af personlig erfaring er lidt af et scoop. Egentlig ligger det vel lidt op til at dele og i forhold til børnene er det jo perfekt, at de kan få en hver. Til de lidt ældre kunne man jo passede dele chokoladen til en kop kaffe, hvis man drikker den slags. Mig, jeg ynder at gemme mig og spise begge selv. Haha sad but true. Iøvrigt har Twix lavet alletiders reklamefilm, netop med tvillinger – prøv lige og se den HER.
Med min kærlighed til Twix og cheesecake tænkte jeg at det måtte kunne kombineres i en Twix cheesecake, så det gav jeg mig selvfølgelig i kast med, så vi havde lidt lækkert i mini ferien. Resultatet blev selvfølgelig twice as good. Præcis som Twix 😛 Okay, hvis du ikke er med, så se lige reklamefilmen HER.
Min mand mener kagen gør sig usædvanligt godt til kaffe. Det skal jeg lade jer om at bedømme, det drikker jeg nemlig ikke 🙂
Opskrift på Twix cheesecake
8-10 personer
Kiksebund:
300 gram digestive kiks
150 gram smør
Karamelsovs:
(Giver cirka 2 dl)
200 gram sukker
50 gram smør
1 1/4 dl piskefløde (køb en 1/2 liter – resten skal bruges i cheesecake massen)
1 tsk vaniljearoma
Twix cheesecake:
400 gram Philidelphia smørost
6 tsk flormelis
1,75 dl karamelsauce
Resten af den 1/2 liter fløde
Topping:
50 gram mælkechokolade (smeltes over vandbad)
250 gram Twix chokoladebar
Step 1: kiksebund
Kiksene skal smuldres. Jeg brugte min minihakker. Herefter smeltes smørret og mikses sammen med de knuste kiks. Herefter kan du bruge en springform eller f.eks. en bagering på et kagefad som mig. Jeg brugte en diamanter på cirka 22 cm. Vær opmærksom på at en bagering er højere end en springform.
Pres kikseblandingen sammen og kom i bunden af bagering/springform. Sæt i køleskabet.
Step 2: Lav karamelsovs
Kom sukkeret i en gryde og lad det smelte til en brun masse.
Tag gryden af varmen og tilsæt smørret lidt efter lidt imens du rører rundt.
Sæt gryden på varme igen og tilsæt under omrøring fløden lidt efter lidt.
Hvis karamelsovsen er for tynd, så lad den koge lidt længere. For tyk – tilsæt mere fløde.
Slut af med at tage af varmen og tilsætte vanilje.
Lad karamellen køle inden du skal bruge den i cheesecake massen og som topping
Step 3: Cheesecake massen
Smørost og flormelis piskes nu sammen med en håndmixer til det er en blød og jævn blanding. Tilsæt karamelsovsen (som er kølet af).
Hæld fløden og pisk til blandingen ikke tykner mere.
Hak cirka 100 gram Twix og tilsæt.
Step 4: saml Twix chesecake
Tag kiksebunden ud af køleskabet. Kom hakket Twix på (cirka 50 gram), halvdelen af den smeltede chokolade og lidt karamelsovs ud over kiksebunden. Kom herefter cheesecake massen på. Kom de sidste 100 gram Twix på som pynt sammen med resten af mælkechokoladen og lidt karamelsovs.
Stil kagen minimum 3 timer i køleskabet inden den serveres. Den kan sagtens laves dagen i forvejen og bliver kun bedre, at spise på anden dagen.
Skal fløden ikke piskes, inden den kommes i ostemassen??
Forfatter
Du pisker den op, når den er hældt i ostemassen – det virker ligeså godt 🙂
Man har set mange Cheescake opskrifter igennem tiden – men tror det er den første med Twix! Men hvorfor ikke 😀
Befinder mig lige i udlandet, men dette er helt sikkert på to-do, når jeg kommer hjem 😀
Forfatter
Jeg har heller aldrig set det før, men det kan anbefales 😀 😛
Hvor længe skal kikse bunden være i køleskabet?
Forfatter
Bare imens man laver cheesecakemassen 🙂
Den ser så lækker ud..
Den vil jeg lave til familien i weekenden..
Tak for opskriften 🙂
Elsker at følge dig– Du er fantastisk!
Forfatter
Håber den falder i jeres smag 🙂 Og tak – du er dæleme sød – jeg er glad for du følger med:D
Hej😆 kan det passe at min chees kage masse ikke bliver stiv ligesom når man pisker flødeskum ??? Eller har jeg gjort noget galt😣
Forfatter
Hej Hej 😀 Bliver massen ikke tykkere når du pisker, efter fløden er kommet i?
Nej den blev faktisk tynder jo mere jeg piskende. .. så er bange for de ikke sætter sig.. mon jeg kan fryse den 😊??
Den blev tynder jo mere jeg piskede😯 fulde ellers opskriften hele vejen
. Men tænker at sætte den i fryseren? ?😊
Forfatter
Tyndere? Øhm det må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår. Fryseren har jeg ikke prøvet. Men mon ikke noget husblas kunne redde den? 🙂
Forfatter
Hov lige et par hurtige spørgsmål: hvilken flødeost har du brugt? Slår mig lige at jeg købte en anden end Philidelphia på et tidspunkt og det duede slet ikke nemlig. Der måtte jeg ty til husblas.
Og fløden er godtnok en rigtig 38% du har brugt ikke? 🙂
Fløden var 38 % og det var buko flødeost jeg brugte .. nej sys også det var mærkeligt😕 men nu ser vi om den sætter sig ellers må jeg prøve igen 😊
Forfatter
Årh der tror jeg svaret er.. Det var også Buko jeg brugte, da jeg blev nød til at bruge husblas. Philidelphia fungere bare bedre 🙂
“Kom hakket Twix på (cirka 50 gram), halvdelen af den smeltede chokolade og lidt karamelsovs ud over kiksebunden. Kom herefter cheesecake massen på. Kom de sidste 100 ”
Under ingredienser står der 250 gram twix – hvor ligger slå-fejlen? 🙂
Forfatter
Under step 3 bruges de sidste 100 gram 🙂
Hej. Er denne bedst lavet på dagen eller kan den laves dagen før
Forfatter
Du kan sagtens lave den dagen inden. Det bliver cheesecake blot bedre af synes jeg 🙂
Den er ikke god, da massen ikke tykner uden husblads. lidt besværligt når man ikke har det hjemme og skal gå ra kagen. håber den smager godt.
Forfatter
Massen tykner fint uden husblas – tror der er gået noget galt i processen hos dig☺️ Håber den smagte!