Mørbradgryde over bål – Nanna Pretzmann
Fertilitetsbehandling og selvhad

Mørbradgryde over bål

Mørbradgryde opskriftMørbradgryde opskriftMørbradgryde opskrift

Selvom efterårsferie har stået på en her del regn her i Nordjylland, så er det alligevel lykkes os at få tændt op i bålet og hygget os med at lave mad over det. Det kan altså noget helt særligt og er simpelthen noget af det hyggeligste. Oftes laver vi blot snobrød, men denne gang lagde vi også virkelig i selen og lavede mørbradgryde med vores nye Bon-fire støbejernssæt (reklame – sættet er modtaget i gave). Det blev simpelthen så lækkert, men igen, hvornår er mørbradgryde ikke lækkert?

At vi har lavet det over bål skal altså ikke afholde dig fra at prøve opskriften indendørs. Der er den altså også hammer god, omend bål faktoren selvfølgelig tilføjer lidt ekstra. Den vigtigste del ved denne skønne efterårsret er dog at lade den simre længe. Det er der, hvor den bliver rigtig god!

Vi servere gerne mørbradgryde med kartoffelmos eller ris.

Opskrift på mørbradgryde

En stor klat smør

1 løg, hakket fint

1 svinemørbrad skåret i tern

1 pakke bacon (cirka 300 gram) skåret i tern

250 gram champignon, skåret i tynde skiver

1 pakke cocktailpølser (200 gram)

1 terning grønsagsbouillon

1 tsk hvidløgspulver

2 tsk paprika

1 tsk cayenne

1 dåse tomatpuré

1/2 liter fløde

Salt & peber

 

Kom smørret i en gryde og varm det op. Tilsæt de hakkede løg og champignoner og svits dem. Tilsæt kødternene og baconternene og svits det hele til, at det er brunt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure, svits det og tilsæt herefter fløde og en terning grønsagsbouillon. Kom cocktailpølser i mørbradgryden og lad retten simre.

Hemmeligheden bag en fantasist mørbradgryde er at lade den simre længe ved lav temperatur. Gerne en time eller to. Kødet bliver fantastisk mørt og smagen intensiveres. Det er virkelig en rigtig efterårsret.

Smag til med salt og peber inden servering.

Mørbradgryde opskrift

Find også opskrift på // Snobrød // Pizza // Verdens bedste hvidløgsflutes // Møllehjul af ostebomber // Taco tærte // Pasta med kantareller //

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fertilitetsbehandling og selvhad