Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)

Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)Jeg har vist slet ikke nævnt herinde, at vi er i gang med at udfase mælk. Først var jeg egentlig selv årsagen, men mistanken om mælkeallergi ved en af børnene gav det sidste skub til at gå all-in, for at se effekten på vores helbred.
Og jeg synes faktisk, at det går overraskende godt. Det er en tilvænningsproces – det er klart. Og egentligt er jeg også overrasket over hvad der egentlig gemmer sig mælk i og hvad der aldrig har set skyggen af mælk. Det er ikke altid lige logisk. Men allermest er det jo en ny vane lige at tjekke ingredienslisten og eventuelt finde alternativer.
Og nu, hvor det er hvede tid, så måtte jeg altså forsøge mig med at bage hveder (uden mælkeprodukter). Og ved du hvad? De er lige nøjagtig lige så luftige og bløde, som de plejer at være. Ingen forskel at all. Og jeg har endda brugt mindre gær end i den opskrift jeg tidligere har delt og som jeg altså også plejer at ty til!

Opskrift på hveder (uden mælkeprodukter)

12 store hveder

25 gram gær

4 dl lunken vand

50 gram smeltet plantesmør (jeg bruger Naturli’s vegan block)

2 æg

1/2 tsk salt

2 tsk rørsukker

3 tsk stødt kardemomme (kan undlades)

Cirka 12 dl hvedemel

Start med at røre gæren ud i det lune vand. Tilsæt æg, salt, rørsukker, kardemomme og det smeltede og afkølede smør.
Rør godt sammen og tilsæt melet lidt efter lidt indtil dejen har den rette konsistens. Ælt dejen godt igennem. Den skal ikke være for klistret, men heller for lidt end for meget hvedemel. 

Lad dejen hæve til tredobbelt størrelse på køkkenbordet (det tager cirka en time eller to).

Del dejen i 12 stykker og rul til boller. Sæt tæt på en bradepande, således at de vokser sammen, når de hæver og får den karakterisktiske hvede form. Eller brug et ildfastfad.
Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)

Nedenstående kan undlades, og bollerne kan blot efterhæve på køkkenbordet til dobbelt størrelse, men metoden giver ekstra luftige boller.

Sæt bradepanden på øverste rille i (den kolde) ovn. Kom et ildfastfad i bunden af ovnen og hæld et par liter kogende vand i fadet. Luk ovnen og lad bollerne hæve i dampen i cirka 20-30 minutter til dobbelt størrelse. Tag herefter fadet med vandet og bagepladen med hveder ud og tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn).
Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)

Når ovnen er varm skal hvederne bages i cirka 20 minutter til, at de er gyldne. (Vandet skal ikke bage med)

Hjemmebagte hveder (uden mælkeprodukter)

Find også opskrift på // Grove spinatboller med chiafrø // Pizzamuffins // Squashbrud // Cheeseburgerboller //

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?