“Hjemmelavede” fastelavnsboller på budget

Fastelavnsboller på budgetFastelavnsboller på budget!

Jeg hopper gerne over hvor gærdet er lavest for at få lækre fastelavnsboller – uden samtidig at blive ruineret that is.
Wienerbrødet kan nemlig købes fra frost og faktisk kostede en pose for 4 kun 12 kroner i Bilka. Så pludselig er det både hurtigt, lækkert og ret så billigt at lave luksus fastelavnsboller.

Fyldet kan varieres og jeg har da også en del opskrifter. F.eks. på tobleronecreme. Men i denne omgang har jeg lavet konditorcreme. Vil du lave wienerbrødet selv har jeg også en opskrift med fremgangsmåde til dig.

Opskrift på fastelavnsboller på budget

8 fastelavnsboller fra frost
1/2 liter fløde
1/2 brev vaniljecreme
2 1/2 dl mælk
Lidt jordbærmarmelade

Glasur
Flormelis, kakao og vand

Bag fastelavnsbollerne efter anvisning på posen. Lad den køle inden du flækker dem.
Forbered kagecremen efter fremgangsmåden på pakken. Jeg brugte 2 1/2 dl mælk til et halvt brev vaniljecreme. Pisk sammen og stil på køl.
Pisk fløden og vend så vaniljecremen i, når den er klar.
Jeg tyllede konditorcreme i fastelavnsbollerne, men det er ingenlunde nødvendigt. Du kan også bare komme det i med ske. Kom en klat marmelade i midten.
Sæt toppen på fastelavnsbollen og kom en klat glasur på. Sæt en klat konditorcreme ovenpå. Jeg dryssede med frysetørrede hindbær.
Voila de lækreste fastelavnsboller i byen.


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?